Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 422
I brev af 13. september har Helena Artmann Andresen (LA) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 422:
Vil ministeren redegøre for det faglige grundlag for at placere knækket
på undervisningstaxameteret fremfor på andre taxametre? Hertil bedes
ministeren forklare, hvorfor stordriftsfordele og omfordeling bedst regu-
leres gennem justeringer af undervisningstaxameteret, og ikke via æn-
dringer i andre tilskudsmekanismer.
Svar:
Tiltaget om et knæk i undervisningstaxametrene til de gymnasiale fuld-
tidsuddannelser ved 700 årselever finder blandt andet inspiration i en
omkostningsanalyse, som Struensee og Co. gennemførte i 2019 som led i
det daværende eftersyn af taxameter- og tilskudssystemet. Analysen viste,
at der generelt er en tendens til faldende marginalomkostninger på ung-
domsuddannelsesområdet, således at blandt andet løn- og øvrige drifts-
omkostninger per årselev falder med antallet af årselever.
Analysen fra Struensee og Co. konstaterer således også faldende margi-
nalomkostninger for øvrige driftsomkostninger (køb af tjenesteydelser og
varer til forbrug, reparationer og vedligehold mv.). Det er ifølge analysen
særligt øget professionalisering, udlicitering og gode indkøbsaftaler, der
især gør sig gældende for store institutioner, der driver de faldende mar-
ginalomkostninger.
Det er korrekt, at regeringen kun har foreslået et knæk i undervisningsta-
xametrene, men ikke et knæk i fællesudgiftstaxameteret, selvom der iso-
leret set også ville have været belæg for dette, jf. ovenstående.
De bemærkes, at der ikke på samme måde ville være belæg for et knæk i
bygningstaxameteret, da analysen ikke finder en entydig konklusion ved-
rørende sammenhængen mellem antal årselever og bygningsomkostnin-
gerne per årselev. Analysen fra Struensee og co. bekræfter også, at sko-
lernes løn- og øvrige driftsomkostninger i et økonomistyringshenseende
Børne- og Undervisningsministeriet
9. oktober 2024
Sagsnr.: 24/29743