Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2915438_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 418
I brev af 12. september 2024 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Nick Zimmermann (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 418:
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt regeringen vil justere sit
uddannelsesudspil, så det i højere grad tilgodeser små afdelinger af
erhvervsskoler, som i praksis er afgørende for uddannelsestilbuddet i
udkantsområder, men formelt registreret i større byer?
Svar:
Det er vigtigt for regeringen, at alle har adgang til en ungdomsuddan-
nelse af høj kvalitet. Derfor har regeringen lanceret et forslag til justerin-
ger af taxameter- og tilskudssystemet, der bl.a. omfordeler et trecifret
millionbeløb til institutioner i yderområder og landdistrikter, og skaber
bedre budgetsikkerhed for institutionerne.
Taxameterjusteringerne betyder, at 56 institutioner i landkommunerne
forventes samlet at modtage 90 millioner kr. Heraf forventes 46 af disse
institutioner at opleve en tilskudsstigning på 92 millioner kr. i alt, mens de
resterende 10 institutioner forventes at miste 2 millioner kr. tilsammen.
Regeringens vurdering er derfor, at forslaget til justeringerne af taxame-
tersystemet allerede tilgodeser institutioner beliggende i tyndere befol-
kede områder. Men jeg er altid interesseret i, hvordan vi kan forbedre vil-
kårene for skoler beliggende i landdistrikterne. Derfor er folketingets par-
tier velkomne til at bringe deres forslag til dette på bordet under de kom-
mende finanslovsforhandlinger.
Med venlig hilsen
Børne- og Undervisningsministeriet
3. oktober 2024
Sagsnr.: 24/29542
Mattias Tesfaye