Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2915425_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 413
I brev af 12. september 2024 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Nick Zimmermann (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 413:
I det der henvises til artiklen ”Alvorlig bekymring: Skole risikerer at lukke”,
tv2ostjylland.dk, den 11. september 2024, vil ministeren kommentere på,
hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at en skole som SOSU-skolen i Grenaa
straffes økonomisk på grund af sin formelle placering i Randers og ikke den
reelle
geografiske
placering
af
dens
uddannelsestilbud?
https://www.tv2ostjylland.dk/norddjurs/alvorlig-bekymring-skole-
risikerer-at-lukke
Svar:
Det er vigtigt for regeringen, at alle har adgang til en ungdomsuddannelse
af høj kvalitet. Derfor har regeringen lanceret et forslag til justeringer af
taxameter- og tilskudssystemet, der bl.a. har til formål at give et stort
økonomisk løft til almene gymnasier og erhvervsskoler i landdistrikter, der
er udfordrede af lav aktivitet og et usikkert økonomisk grundlag.
Taxameterjusteringerne betyder, at 56 institutioner i landkommunerne
forventes samlet at modtage 90 millioner kr. Heraf forventes 46 af disse
institutioner at opleve en tilskudsstigning på 92 millioner kr. i alt, mens de
resterende 10 institutioner forventes at miste 2 millioner kr. tilsammen.
Som del af dette udspil, afskaffes det nuværende udkantstilskud på mellem
0,3-3,3 mio. kr. til erhvervsskoler, og erstattes af et nyt på 3,8 mio. kr. pr.
institution. Udkantstilskuddet tildeles et større antal institutioner end
tidligere. Det nye udkantstilskud foreslås tildelt til institutioner, hvis
hovedadresse er beliggende i en land- eller oplandskommune.
SOSU-skolen i Grenaa er en afdeling til Randers Social- og Sundhedsskole,
som er den juridiske hovedinstitution. Da Randers Social- og
Sundhedsskole har hovedadresse i Randers Kommune, som er
kategoriseret som en provinskommune, vil skolen ikke modtage det nye
udkantstilskud.
Børne- og Undervisningsministeriet
3. oktober 2024
Sagsnr.: 24/29542
BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 417: MFU spm., om, at SOSU-skolen i Grenaa mister et udkantstilskud på 3,25 millioner kroner årligt
Hertil er det vigtigt at fremhæve, at det nuværende udkantstilskud til
Randers Social- og Sundhedsskole består af dels 0,3 mio. kr. i permanente
midler, dels 3,0 mio. kr. som følge af et midlertidigt tilskud, der stod til at
bortfalde i 2025. Særtilskuddet på 3,0 mio. kr. har alene været gældende i
2023 og 2024, og det har i begge år været udmeldt til skolerne som
midlertidige tilskud. Det har således været velkendt for skolen, at 3,0 mio.
kr. ville bortfalde med årsskiftet. Med andre ord ville skolen have mistet de
3,0 mio. kr. i 2025, uanset om justeringerne af taxametersystemet var
gennemført eller ej. Afdelingen i Grenaa har endvidere eksisteret i
adskillige år før tildelingen af de midlertidige tilskud på 3,0 mio. kr. i 2023
og 2024.
Derudover er det væsentligt at pointere, at Randers Social- og
Sundhedsskole på trods af det forventede bortfald af tilskud i 2025, vil blive
omfattet af den overgangsordning, som indgår som en del af de samlede
justeringer. Her vil de 3,0 mio. kr. også indgå i beregningen af institutionens
mistede tilskud. Randers Social- og Sundhedsskole vil således på grund af
overgangsordningen modtage 2,6 mio. kr. i 2025, 2,0 mio. kr. i 2026, 1,3
mio. kr. i 2027, og 0,7 mio. kr. i 2028. Skolen ville alene have modtaget 0,3
mio. kr. i hvert af disse fire år, hvis taxameterjusteringen ikke var
introduceret.
Derudover bør det fremhæves, at Randers Social- og Sundhedsskole -
ligesom de øvrige SOSU-skoler - kan se frem til en række særtilskud i de
kommende år samt væsentligt højere undervisningstakster fra 2025 og
frem end ellers forudsat på FL24, som følge af
Aftale om flere social- og
sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til vores
sundhedsvæsen og ældrepleje
fra januar 2024, herunder et takstløft på ca.
90 mio. kr.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye