Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2915424_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 416
I brev af 12. september 2024 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Nick Zimmermann (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 416:
Er ministeren enig i, at det kan få negative konsekvenser for
rekrutteringen af faglærte i udkantsområder som Djursland, hvis SOSU-
skolen i Grenaa må lukke sin afdeling grundet regeringens ændringer i
taxametersystemet?
Svar:
Jf, mine svar på alm. del – spørgsmål 413-415 (2023/24) har der været en
afdeling af Randers Social- og Sundhedsskole i Grenaa i flere år – også før
der blev etableret særtilskud til institutionen i de seneste år.
Forslaget til en justering af tilskuds- og taxametersystemet er endvidere
ikke den eneste ændring i SOSU-skolernes rammevilkår. Regeringen
indgik i januar 2024 en
aftale om flere social- og sundhedsassistenter og
social- og sundhedshjælpere til vores sundhedsvæsen og ældrepleje.
I
aftalen indgik bl.a. en permanentgørelse af det midlertidige takstløft til
SOSU-uddannelserne på ca. 90 mio. kr. årligt. Af aftalen fremgår det, at
SOSU-skolerne bl.a. kan bruge midler til rekrutteringsindsatser, der skal
tiltrække flere elever.
Randers Social- og Sundhedsskole har endvidere både i 2021 (3,7 mio.
kr.), 2022 (12,8 mio. kr.) og i 2023 (3,0 mio. kr.) haft fine årlige overskud i
deres regnskaber.
Det er således ikke min opfattelse, at den foreslåede justering af
taxameter- og tilskudssystemet har som konsekvens, at Randers Social-
og Sundhedsskole bliver nødt til at lukke deres afdeling i Grenaa. I sidste
ende er det institutionens bestyrelse, der træffer beslutning herom. Jeg
håber, at der fortsat vil være tilbud om social- og sundhedsuddannelser
på Djursland.
Børne- og Undervisningsministeriet
3. oktober 2024
Sagsnr.: 24/29542
BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 417: MFU spm., om, at SOSU-skolen i Grenaa mister et udkantstilskud på 3,25 millioner kroner årligt
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye