Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2915431_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 415
I brev af 12. september 2024 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Nick Zimmermann (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 415:
Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringens uddannelsesudspil
tilgodeser uddannelsesinstitutioner i udkantsområder, når en skole som
SOSU-skolen i Grenaa mister et betydeligt tilskud, der har været
afgørende for dens overlevelse?
Svar:
Det er vigtigt for regeringen, at alle har adgang til en
ungdomsuddannelse af høj kvalitet. Derfor har regeringen lanceret et
forslag til justeringer af taxameter- og tilskudssystemet, der bl.a. har til
formål at give et stort økonomisk løft til gymnasier og erhvervsskoler i
yderområder og landdistrikter, der er udfordrede af lav aktivitet og et
usikkert økonomisk grundlag.
Som del af dette udspil, afskaffes det nuværende udkantstilskud på
mellem 0,3-3,3 mio. kr. til erhvervsskoler, og erstattes af et nyt, på 3,8
mio. kr. pr. institution. Udkantstilskuddet tildeles et større antal
institutioner end tidligere. Det nye udkantstilskud foreslås tildelt til
institutioner, hvis hovedadresse er beliggende i en land- eller
oplandskommune.
Generelt vil staten med regeringens forslag samlet set udbetale omkring
200 mio. kr. mere i udkantstilskud om året målt i forhold til de aktuelle
finanslovbevillinger til udkantstilskud i de kommende år.
I forhold til Randers Social- og Sundhedsskoles afdeling i Grenå henviser
jeg til mine svar på alm. del – spørgsmål 413-414 (2023/24).
Børne- og Undervisningsministeriet
3. oktober 2024
Sagsnr.: 24/29542
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye