Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2915472_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 411
I brev af 12. september 2024 har udvalget efter ønske fra Theresa Berg
Andersen (SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 411:
Vil ministeren oplyse, hvor mange årsværk Børne- og Undervisningsmini-
steriet skal levere ud af de i alt 1.000 årsværk i den statslige administra-
tion, der skal nedlægges, og om der er yderligere årsværk, der nedlægges
af andre grunde?
Svar:
Jeg kan oplyse, at der med regeringens forslag til politisk prioriteret op-
gavebortfald forventes at skulle nedlægges ca. 32 årsværk i 2025 og ca.
65 årsværk fuldt indfaset fra 2026 og frem på Børne- og Undervisnings-
ministeriets område. Efter politiske drøftelser er det konstateret, at der
ikke er opbakning til at afskaffe den årlige udpegning af folkeskoler med
bekymrende kvalitet samt det statslige tilsyn med kvalitetsaftaler med be-
handlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud
på børne- og ungehjem. Som følge heraf vil stillingsnedlæggelser som
følge af politisk prioriteret opgavebortfald udgøre ca. 30 årsværk i 2025
og ca. 60 årsværk i 2026.
Jeg kan derudover oplyse, at der i tillæg hertil nedlægges en række års-
værk på tværs af Børne- og Undervisningsministeriets koncern som følge
af faldende bevillinger i de kommende år. I alt forventes antallet af års-
værk i Børne- og Undervisningsministeriet (Departementet og underlig-
gende styrelser) at blive nedbragt med ca. 150 årsværk som følge af vars-
lede afskedigelser, naturlig afgang mv.
Børne- og Undervisningsministeriet
3. oktober 2024
Sagsnr.: 24/29538
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye