Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 41
I brev af d. 15. november 2023 har udvalget efter ønske fra Lotte Rod
(RV) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 41:
Vil ministeren redegøre for, hvilket taxameter man kan indføre i folkesko-
len, hvis man lægger hhv. 5, 6, 7, 8 og 9 mia. kr. oven i den nuværende
samlede økonomiske ramme til folkeskolen?
Svar:
Taxameterstyring indebærer, at aktivitetsafhængige statslige bevillinger
fordeles ud fra objektive mål for aktivitet og politisk fastsatte takster per
aktivitetsenhed. Det er derfor lagt til grund, at der med spørgsmålet lægges
op til statslig finansiering af folkeskolen, som det eksempelvis kendes på
fri- og privatskole-, erhvervsskole-, gymnasieområderne mv., og at den nu-
værende kommunale finansiering af folkeskolen udfases. En sådan model
vil skulle udbores. Der vil skulle tages stilling til både fastsættelsen af tak-
ster, herunder evt. særlige tilskud til elever med behov for specialpædago-
gisk støtte, skoler i geografiske udkantsområder mv., samt evt. udfasning
af øvrige kommunale opgaver, herunder afgrænsning mellem folkeskole,
fritidstilbud og andre kommunale tilbud. Der kan derfor ikke foretages en
rimelig økonomisk vurdering på det foreliggende grundlag.
Der kan dog opstilles en række beregningseksempler med udgangspunkt
i, at der fastsættes én takst pr. elev i folkeskolen på baggrund af en økono-
misk ramme udgjort af kommunal finansiering og en ekstra statslig bevil-
ling på hhv. 5, 6, 7, 8 og 9 mia. kr. årligt. Eftersom finansieringsansvaret
for folkeskolen overføres fra kommunerne til staten, kan det beregnings-
teknisk antages, at der indhentes finansiering fra kommunerne svarende til
deres samlede udgifter til folkeskolen, som kan opgøres til 46,9 mia. kr. i
2022 (2023-pl). Det bemærkes, at kommuner med et højere udgiftsniveau
pr. elev end de fastsatte niveauer for taxametertilskuddet vil bidrage mere
til den samlede finansiering end kommuner med et lavere udgiftsniveau.
7. december 2023
Sagsnr.: 23/23249