BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 406: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse om tilfældig omfordeling på gymnasieområdet rammer elever på små erhvervsgymnasier i landdistrikter, fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Erhvervsskolernes Elevorganisation

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Svar på alm. del

–

spørgsmål 406

I brev af 9. september har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del

–

spørgsmål 406:

Vil ministeren kommentere henvendelse om tilfældig omfordeling på gym-

nasieområdet rammer elever på små erhvervsgymnasier i landdistrikter, fra

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Landssammenslutningen af Han-

delsskoleelever og Erhvervsskolernes Elevorganisation, jf. BUU alm. del -

bilag 249.

Svar:

Henvendelsen fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG), Landssam-

menslutningen af Handelsskoleelever og Erhvervsskolernes Elevorganisa-

tion vedrører regeringens forslag til justering af taxametersystemet og pe-

ger på elementer af omlægningen, som de anser som særligt udfordrende.

I henvendelsen rejses særligt kritik af det såkaldte knæktaxameter, hvor

undervisningstilskuddet reduceres med 10 pct. for aktivitet på den enkelte

uddannelse pr. institution som overstiger 700 årselever, samt fordelingen

af det nye og forhøjede udkantstilskud.

Tiltaget om et knæk i undervisningstaxametrene til de gymnasiale fuldtids-

uddannelser ved 700 årselever tager blandt andet udgangspunkt i en om-

kostningsanalyse af gymnasier, erhvervsskoler

og VUC’er fra 2019, som

Struensee og Co. gennemførte i samarbejde med Børne- og Under-

visningsministeriet og Finansministeriet som led i det daværende eftersyn

af taxameter- og tilskudssystemet. DEG m.fl. anfører i deres henvendelse,

at analysens resultater vedrørende faldende marginalomkostninger ved

større institutioner som følge af bedre muligheder for at oprette større

hold og bedre udnyttelse af lærernes arbejdstid ikke kan overføres til er-

hvervsskoler med flere uddannelser og flere afdelinger i forskellige byer.

Analysen fra Struensee og co. viser dog, at der også er faldende marginal-

omkostninger på erhvervsskoler. Dette gælder både for større erhvervsret-

tede institutioner med mange afdelinger og uddannelser, de såkaldte kom-

binationsskoler, samt for handelsskoler, hvor der primært udbydes mer-

kantile erhvervs- og erhvervsgymnasiale uddannelser.

Børne- og Undervisningsministeriet

30. september 2024

Sagsnr.: 24/29099

BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 406: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse om tilfældig omfordeling på gymnasieområdet rammer elever på små erhvervsgymnasier i landdistrikter, fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Erhvervsskolernes Elevorganisation

Analysen påpeger, at større institutioner generelt har lettere ved at fylde

hold op, samt at muligheden for at reducere driftsomkostninger gennem

effektiv administration ligeledes stiger i takt med institutionens størrelse.

Henvendelsen anfører også, at tiltaget om knæktaxameteret rammer

skævt, da årselevs-aktiviteten opgøres på institutionsniveau og ikke afde-

lingsniveauet. Udformningen af knæktaxameteret afspejler en samlet poli-

tisk prioritering, hvor der tages højde for flere forhold, herunder blandt an-

det behovet for at finansiere tiltagene i den udgiftsneutrale taxametermo-

del og en økonomisk omfordeling fra større til mindre institutioner.

Der henvises i øvrigt til BUU alm. del

–

spm. 369 (2023-2024) for en uddyb-

ning vedrørende ministeriets anvendelse af institutionsniveauet i forbin-

delse med tiltaget om knæktaxameteret.

For så vidt angår det nye og forhøjede udkantstilskud ensartes kriterier for

tildeling på tværs af både almene gymnasier og erhvervsskoler, ligesom

tilskuddets størrelse løftes og harmoniseres til 3,8 mio. kr. Tilskuddet tilde-

les pr. hovedinstitution som er placeret i enten en land- eller oplandskom-

mune i henhold til Danmarks Statistiks kommunegrupper. Disse kommuner

kan i høj grad identificeres som områder, hvor de faldende ungdomsår-

gange særligt vil udfordre institutionernes elevgrundlag i de kommende

år. Der er på denne måde tale om objektive kriterier med overordnet afsæt

i den demografisk baserede udvikling, og tiltaget har således blandt andet

til formål at understøtte institutioner i særligt de områder, som forventes

at blive udfordret på elevtilgangen i den nære fremtid.

Taxameterjusteringernes formål er at understøtte adgangen til ungdoms-

uddannelse af høj kvalitet i hele landet og blandt andet sikre en mere fair

balance mellem de forskellige gymnasiale uddannelser og store og små

institutioner. Jeg anerkender, at nogle institutioner vil skulle tilpasse sig

som følge af den samlede tilskudsændring i forbindelse med regeringens

forslag til taxameterjusteringer. Andre institutioner vil derimod få en samlet

tilskudsstigning. Institutionernes specifikke betingelser er komplekse, og

der kan ikke fuldt ud tages højde for alle forhold i en samlet model, som

hviler på objektive kriterier.

Netop derfor foreslår regeringen også en indfasningsmodel for taxameter-

justeringen, så de institutioner, som skal tilpasse deres omkostninger, har

en rimelig tidshorisont til at foretage disse ændringer.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at taxametermodellen skal ses i sin hel-

hed, og hvert tiltag kan således ikke betragtes isoleret. Flere større er-

hvervsskoler med mange afdelinger forventes at modtage mere i tilskud

som følge af taxameterjusteringen og på trods af, at de omfattes af knæk-

taxameteret. Dette kan blandt andet skyldes, at regeringens forslag harmo-

niserer undervisnings- og færdiggørelsestilskuddene for hhx og stx, hvilket

øger undervisningstaxameteret for hhx med næsten 2.000 kr. pr. elev. Vi-

dere forventes en række større institutioner at modtage mere i socialt til-

skud med den nye foreslåede model for socialt taxameter. Dette vil kunne

øge institutionernes indsats i forhold til fastholdelse af elever, der vurderes

særligt frafaldstruet.

Side 2/3

Afslutningsvist er det væsentligt at understrege, at de konkrete effekter af

de enkelte tiltag i taxametermodellen i sidste ende afhænger af skolernes

specifikke muligheder og tilpasningsevner, ledelsens beslutninger, priori-

teringer og strategiske valg, institutionens økonomistyring mv.

Med venlig hilsen

Side 3/3

Mattias Tesfaye