Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2912641_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 399
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 399
I brev af 4. september har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 399:
Vil ministeren forklare, hvorfor der i det nye udkantstilskud ikke indgår et
kriterium om max 430 elever på udbuddet, som man kender det fra de
nuværende kriterier for udkantstilskud på det almengymnasiale område?
Svar:
Der gives i dag ét udkantstilskud til erhvervsskoler og ét til almene gym-
nasier, men kriterierne for udbetalingen af tilskuddene samt størrelsen på
tilskuddene varierer. Med regeringens finanslovsforslag for 2025 afskaffes
det nuværende udkantstilskud til både almene gymnasier og erhvervssko-
ler ifm. de samlede taxameterjusteringer, og der indføres i stedet et nyt
og forhøjet udkantstilskud med ensartede kriterier på 3,8 mio. kr. pr. insti-
tution. Det nye udkantstilskud tildeles institutioner, hvis hovedadresse er
beliggende i en land- eller oplandskommune, jf. Danmarks Statistiks kom-
munegrupper.
Det vurderes hensigtsmæssigt at etablere en ny model for udkantstil-
skuddet, der har ens udbetalingskriterier på tværs af almene gymnasier
og erhvervsskoler, og som er nem at gennemskue og planlægge efter for
institutionerne. Den nye model, der indgår i regeringens forslag til finans-
loven for 2025, har netop fælles kriterier på tværs af institutionstype, og
bliver tildelt på tværs af objektive, gennemskuelige kriterier, defineret af
en anerkendt tredjepart (Danmarks Statistik).
Det har dertil været en prioritet for regeringen at gøre op med de midler-
tidige tilskudsordninger til institutionerne i landdistrikterne og i stedet
præsentere en permanent og holdbar model, så skolerne kan få mere sik-
kerhed om økonomien. For at understøtte udbuddet af ungdomsuddan-
nelser i hele landet forhøjes udkantstilskuddet således til 3,8 mio. kr.
Institutioner i landdistrikter er særligt udfordret af lav aktivitet og et usik-
kert økonomisk grundlag. Udfordringen med manglende økonomisk
Børne- og Undervisningsministeriet
17. september 2024
Sagsnr.: 24/28742
BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 403: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse om Regeringens forslag til taxameterreform, fra Maja Bødtcher-Hansen, rektor og formand for Danske Gymnasier
grundlag for at drive institutioner i landdistrikter forværres af den demo-
grafiske udvikling og tendens til urbanisering, der i særlig grad forventes
at indebære aktivitetsnedgang for skoler uden for de større byer.
Udbetaling af udkantstilskud på baggrund af kommunetype (land- og op-
landskommuner) er bl.a. valgt, da den demografiske udvikling er korrele-
ret med kommunetypen. Således er netop land- og oplandskommuner de
kommunetyper der vil opleve det relativt største fald i antallet af 15-18-
årige frem mod 2035. Institutioner i landdistrikter er særligt udfordret af
lav aktivitet og et usikkert økonomisk grundlag.
Det bemærkes, at det nye udkantstilskud primært har sigte mod at adres-
sere fremtidige udfordringer, som følge af faldende demografi frem mod
2030.
Endeligt er det vigtigt at bemærke, at det som udgangspunkt er hensig-
ten med et udkantstilskud at tildele midler på baggrund af geografi og
ikke for eksempel ift. hvorvidt en skole er lille mv. Samtidig er der betyde-
lige forskelle i institutionsstruktur mellem almene gymnasier og erhvervs-
skoler, hvor erhvervsskoler i gennemsnit er større institutioner grundet
udbud af erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser, voksen-
og efteruddannelse mv. Såfremt et kriterium på max. 430 årselever skulle
danne grundlag for en fælles tværgående model for udkantstilskud, ville
det sandsynligvis udelukke eksempelvis Campus Bornholm og erhvervs-
skolen på Lolland-Falster (CELF) fra at modtage udkantstilskud.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye