Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 398
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 398
I brev af 4. september 2024 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl
(DD) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 398:
Hvordan forholder ministeren sig til, at 9 ud af de 31 almene gymnasier,
der i dag modtager udkantstilskud, samlet set vil få et lavere tilskud i
2029 sammenlignet med i dag ifølge ministeriets beregninger af den for-
ventede effekt af taxameterjusteringerne på institutionernes nuværende
økonomi?
Svar:
Det er korrekt, at 9 ud af de 31 almene gymnasier, der i dag modtager
udkantstilskud, forventes at modtage et lavere tilskud i 2029 sammenlig-
net med i dag som følge af regeringens forslag til taxameterjusteringer. I
alle tilfælde er der tale om fald i tilskud, der udgør under en halv procent
af disse institutioners samlede omsætning i 2023.
Som følge af regeringens forslag til justeringer af taxameter- og tilskuds-
systemet oprettes der et nyt udkantstilskud til bl.a. almene gymnasier, på
3,8 mio. kr. Det erstatter det nuværende udkantstilskud til almene gymna-
sier, der i dag udgør mellem 1,4-3,3 mio. kr. pr. institution.
Den primære årsag til, at en række gymnasier forventes at miste tilskud
sammenlignet med i dag, er, at en andel af det nuværende udkantstilskud
til almene gymnasier er udgjort af både permanente og midlertidigt for-
højede tilskud, der bortfalder frem mod 2028.
Ministeriets beregninger af den forventede effekt af taxameterjusterin-
gerne medregner en række af de eksisterende midlertidige tilskud, såsom
den førnævnte midlertidige forhøjelse af udkantstilskuddet til almene
gymnasier, i institutionernes nuværende tilskud og samlede omsætning.
Derved fremgår den varige tilskudsændring for institutionerne, der mod-
tog dette tilskud lavere, eftersom den midlertidige andel af tilskuddet er
medregnet i institutionens nuværende, på trods af, at det stod til at bort-
falde med de kendte politiske beslutninger.
Børne- og Undervisningsministeriet
17. september 2024
Sagsnr.: 24/28742