Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2912639_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 395
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 395
I brev af 4. september 2024 har udvalget efter ønske fra Lotte Rod (RV)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 395:
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af at afskaffe A-fagstaxame-
teret og studieretningstilskud både for det faglige niveau og for udbud-
det af A-fag?
Svar:
Regeringen foreslår med finanslovforslaget for 2025 at afskaffe en række
særlige tilskud for de almene gymnasier, herunder tillægstaxameter for
særlige A-fag målrettet primært naturvidenskabelige fag og studieret-
ningstilskuddet for både græsk-latin og musikalsk grundkursus.
Den foreslåede taxameteromlægning er samlet set udgiftsneutral, og der
omfordeles med tiltagene inden for taxametersystemet, herunder bl.a. fra
store til små institutioner, fra by til land og fra almene gymnasier til er-
hvervsskoler. Tiltaget om afskaffelse af en række særlige tilskud for de al-
mene gymnasier afspejler en samlet politisk prioritering, hvor der tages
højde for flere forhold, herunder behovet for at finansiere modellens til-
tag.
Tillægstaksten til særlige fag på A-niveau og studieretningstilskuddet af-
spejler daværende politiske prioriteringer og historisk betingede forskelle.
Der findes eksempelvis ikke en tilsvarende ordning for fag på A-niveau på
de erhvervsgymnasiale uddannelser. Regeringen ønsker med tiltaget at
udligne disse historisk betingede forskelle.
En ambition med tiltaget er således, at der med afskaffelsen etableres en
højere grad af økonomisk ligestilling og harmonisering af rammevilkår
mellem de gymnasiale uddannelser, jf. også hensigten i regeringsgrundla-
get samt regeringens øvrige tiltag om en harmonisering af takster mellem
stx og hhx.
Ministeriet har ikke mulighed for at konsekvensberegne, hvordan tiltaget
konkret påvirker det faglige niveau og udbuddet af A-fag. Dette skyldes
Børne- og Undervisningsministeriet
25. september 2024
Sagsnr.: 24/28707
BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 403: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse om Regeringens forslag til taxameterreform, fra Maja Bødtcher-Hansen, rektor og formand for Danske Gymnasier
blandt andet, at institutionernes samlede statstilskud ydes som et bloktil-
skud, således at institutionerne frit disponerer over midlerne. De konkrete
effekter af tiltaget afhænger således af skolernes specifikke muligheder
og tilpasningsevner, ledelsens beslutninger, prioriteringer og strategiske
valg, institutionens økonomistyring mv.
Dertil skal taxameter- og tilskudssystemet og de enkelte tiltag i den fore-
slåede taxametermodel ses som et samlet hele, hvor nogle institutioner
således potentielt vil skulle tilpasse sig på baggrund af den forventede
samlede tilskudsændring, mens andre institutioner får en samlet tilskuds-
stigning og derved i højere grad vil kunne understøtte eksempelvis et
bredere fagligt udbud end i dag.
Mere generelt er der typisk ikke tale om en direkte eller entydig sammen-
hæng mellem taxametersystemet (eksempelvis tilskudsfald og
–stigning)
og udbuddet af bestemte fag eller lavere eller højere undervisnings- og
uddannelseskvalitet.
Sammenfattende er det min opfattelse, at landets rektorer fortsat kan
og bør
prioritere at udbyde naturvidenskabelige fag på højt niveau in-
den for deres statstilskud. Vi har netop rektorer frem for administratorer
til at lede vores gymnasier, fordi andre aspekter end økonomi skal påvirke
prioriteringerne
herunder værdien af, at gymnasierne kan tilbyde ele-
verne i lokalområdet et bredt sæt af faglige valgmuligheder. Det ansvar
har rektorerne kunnet løfte i årevis. Jeg har tillid til, at de også kan det
fremadrettet.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye