BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 403: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse om Regeringens forslag til taxameterreform, fra Maja Bødtcher-Hansen, rektor og formand for Danske Gymnasier

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Svar på alm. del

–

spørgsmål 403

I brev af 6. september 2024 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del

–

spørgsmål 403:

Vil ministeren kommentere henvendelse om Regeringens forslag til taxa-

meterreform, fra Maja Bødtcher-Hansen, rektor og formand for Danske

Gymnasier, jf. BUU alm. del - bilag 246

Svar:

Udvalget har bedt mig kommentere på henvendelsen fra Danske Gymna-

sier (DG) vedrørende regeringens forslag til taxameterjusteringer.

Jeg vil godt starte med at sige, at jeg sætter stor pris på

DG’s

interesse for

regeringens taxametermodel. Som det vil fremgå, er jeg dog uenig i de

væsentligste kritikpunkter

i DG’s brev.

Indledningsvist vil jeg også gerne understrege nogle generelle pointer,

der er relevante på tværs af brevets kritikpunkter. Taxametermodellen og

de valgte tiltags konkrete udformninger og gensidige forbindelser afspej-

ler en samlet politisk prioritering fra regeringen, hvor der er taget højde

for og politisk afvejet flere forhold og hensyn. Regeringen har med ud-

gangspunkt i regeringsgrundlaget blandt andet ønsket at skabe mere lige

vilkår mellem f.eks. de almene gymnasier og erhvervsskolerne. Væsentlige

hensyn i forbindelse med nogle af tiltagene har også været behovet for at

finansiere den udgiftsneutrale justering af taxametermodellen og ønsket

om, at særligt store institutioner skal bære et ansvar for finansieringen.

Taxametermodellen er således ikke udelukkende en teknisk eller admini-

strativ øvelse.

Det gælder helt overordnet, at taxametersystemet

–

herunder størrelsen

på de enkelte takster

–

er politisk fastsat. Den nuværende indretning af

taxametersystemet er konsekvensen af politiske prioriteringer gennem de

seneste 30 år, og regeringens forslag til justering er dermed også udtryk

for en aktuel politisk prioritering.

Børne- og Undervisningsministeriet

1. oktober 2024

Sagsnr.: 24/28960

BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 403: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse om Regeringens forslag til taxameterreform, fra Maja Bødtcher-Hansen, rektor og formand for Danske Gymnasier

Dertil er jeg ikke enig i DG’s overordnede præmis om, at der med juste-

ringerne er tale om en meget omfattende besparelse med stor negativ

påvirkning for eleverne.

Jeg vil gerne adressere en række mere tekniske elementer i forbindelse

med kritikken i brevet. DG mener eksempelvis særligt, at der ikke er sag-

ligt belæg for forslaget om at indføre et knæk i undervisningstaxamet-

rene til de gymnasiale fuldtidsuddannelser ved 700 årselever.

Som DG også henviser til, så finder tiltaget blandt andet inspiration i en

omkostningsanalyse fra Struensee og Co. fra 2019. Analysen viste, at der

generelt er en tendens til faldende marginalomkostninger på ungdoms-

uddannelsesområdet, således at blandt andet løn- og øvrige driftsom-

kostninger per årselev falder med antallet af årselever.

DG er dog utilfreds med den konkrete udformning af knæktaxameteret,

herunder blandt andet knækpunktet på 700 årselever og den valgte til-

skudsreduktion på 10 procent, som DG mener, er helt tilfældigt sat. Dette

er jeg ikke enig i.

For så vidt angår knækgrænsen på 700 årselever, så peger analysen med

udgangspunkt i resultater for eksempelvis stx på, at de gennemsnitlige

omkostninger pr. årselev til gymnasierne især er aftagende for institutio-

ner med op til ca. 600 stx-årselever, mens omkostningerne er svagere af-

tagende fra ca. 600 årselever og op. Knækgrænsen i regeringens tiltag er

således sat ca. 100 årselever over ovennævnte grænse fra analysen.

For så vidt angår den valgte reduktion på 10 procent, så peger analysen i

forhold til eksempelvis lønomkostninger for stx på, at de gennemsnitlige

omkostninger pr. årselev er ca. 8-10 pct. lavere på institutioner med 600

stx-årselever sammenlignet med institutioner med 300 stx-årselever og

ca. 16-18 pct. lavere på institutioner med 1.200 stx-årselever sammenlig-

net med institutioner med 300 stx-årselever. Der kunne på den baggrund

i princippet også være valgt en højere reduktion end 10 procent.

DG kritiserer også, at knækket er lagt pr. uddannelsestype og ikke umid-

delbart på alle årselever på institutionen. Meget taler dog for, at stor-

driftsfordele relateret til undervisningens gennemførelse primært kan rea-

liseres inden for den enkelte uddannelsestype.

Det bemærkes, at tiltaget om en knæktakst udelukkende vedrører under-

visningstaxametrene, selvom analysen fra Struensee og Co. også konsta-

terer faldende marginalomkostninger for øvrige driftsomkostninger. Der-

ved ville der også have været belæg for et knæk i fællestaxameteret,

selvom regeringen ikke foreslår dette. Der henvises i øvrigt til svaret på §

20 spm. S 1187 (2023-2024) for en uddybning af det faglige grundlag for

tiltaget.

Side 2/5

Jeg er generelt enig med DG i, at der er mange relevante parametre for et

gymnasiums økonomi, og at grænsen på 700 årselever ikke nødvendigvis

fortæller alt eller er altafgørende i forhold til den enkelte skoles økonomi-

styring. DG peger selv på blandt andet den demografiske udvikling, som

et væsentligt øvrigt parameter, hvilket vi dog adresserer ved blandt andet

det nye varige udkantstilskud til skoler i relevante områder. Ungdomsud-

dannelsesinstitutionerne prioriterer dertil selv, hvordan deres midler an-

vendes, og gymnasiernes økonomi afhænger derfor af en lang række in-

stitutionsspecifikke forhold, såsom de konkrete tilpasningsmuligheder, de

ledelsesmæssige prioriteringer, økonomistyring mv. En anvendelig taxa-

metermodel baseret på objektive kriterier vil aldrig kunne tage højde for

alle forhold.

DG kritiserer også regeringens forslag om at afskaffe det såkaldte A-fags-

taxameter, der er et tillægstaxameter for særlige A-fag målrettet primært

naturvidenskabelige fag. Ifølge DG vil afskaffelsen blandt andet gå ud

over prioriteringen af de naturvidenskabelige fag og betyde færre natur-

ligvidenskabelige studenter.

Igen er det væsentligt at påpege, at tiltaget afspejler en samlet politisk

prioritering og afvejning af hensyn, herunder behovet for finansiering.

Dertil har regeringen også ønsket at udligne historisk betingede forskelle

og sikre en højere grad af ligestilling af rammevilkår mellem de gymnasi-

ale uddannelser, jf. også harmoniseringen af takster mellem stx og hhx.

Dette A-fagstaxameter findes således alene på stx

–

men ikke på de er-

hvervsgymnasiale uddannelser.

Ministeriet har ikke mulighed for at konsekvensberegne eller validere

DG’s udsagn omkring effekterne af tiltaget på skolernes og elevernes pri-

oritering af naturvidenskabelige fag mv. Dette skyldes blandt andet, som

også fremhævet ovenfor, at institutionerne frit disponerer over midlerne.

Mere generelt er der typisk ikke tale om en direkte eller entydig sammen-

hæng mellem tilskudsfald og

–stigninger

i taxametersystemet og udbud-

det af bestemte fag eller elevernes præferencer og adfærd.

Når det er sagt, er det min opfattelse og forhåbning, at landets rektorer

fortsat vil og bør prioritere at udbyde naturvidenskabelige fag på højt ni-

veau inden for deres statstilskud. Der henvises i øvrigt til BUU alm. del

spm. 395 (2023-2024), der blandt andet begrunder tiltaget.

DG’s brev påpeger også, at regeringen med taxameterjusteringerne, her-

under blandt andet det nye udkantstilskud, ikke kommer i mål med ambi-

tionen om at understøtte skoler i landdistrikterne. DG peger i den forbin-

delse blandt andet på, at en række gymnasier, der i dag modtager ud-

kantstilskud, ifølge ministeriets egne beregninger forventes at modtage

et lavere tilskud på grund af taxameterjusteringerne.

Side 3/5

Den primære årsag til dette er, at ministeriet i de nævnte beregninger

medregner en række af de eksisterende midlertidige tilskud i institutio-

nernes nuværende tilskud og samlede omsætning. Derved fremgår den

varige tilskudsændring for institutioner, der i dag får midlertidige tilskud,

lavere, på trods af at de stod til at bortfalde med de kendte politiske be-

slutninger. Skolernes forventede reelle gevinst er således større, end hvad

der fremgår af de nævnte beregninger. Der henvises også til BUU alm. del

spm. 398 (2023-2024) for en uddybning herom, herunder også af omfan-

get af institutioner, der oplever en tilskudsstigning som følge af modellen.

Jeg er i øvrigt enig i, at demografiske udfordringer for landdistriktsskoler

ikke kan løses med penge alene. Taxametermodellen er blot et af flere ini-

tiativer i en større værktøjskasse for regeringen i forhold til at adressere

udfordringer for små erhvervsskoler og gymnasier uden for de store byer.

DG mener desuden, at det nye og forhøjede udkantstilskud, der blandt

andet finansieres af knæktaxameteret, er blevet defineret for bredt, og

kritiserer i den forbindelse særligt, at det nuværende kriterie om maksi-

malt 430 årselever, der gælder for de almene gymnasier, fjernes med det

nye tiltag. Der henvises i denne forbindelse til BUU alm. del spm. 399

(2023-2024), der mere udførligt begrunder det nye udkantstilskud og sva-

rer på, hvorfor kriteriet om maksimalt 430 årselever ikke længere indgår.

Kort fortalt, så har nogle af de væsentligste hensyn i forbindelse med ud-

formningen af det nye udkantstilskud været:

•

at der etableres fælles udbetalingskriterier på tværs af almene

gymnasier og erhvervsskoler

at det er nemt at gennemskue og budgettere efter for skolerne

at kriterierne er objektive, bredt tilgængelige og defineret af en

anerkendt tredjepart (Danmarks Statistik)

at tilskuddet understøtter institutioner i de områder, som forven-

tes at blive udfordret på elevtilgangen i den nære fremtid

Den primære hensigt med et udkantstilskud må være at tildele midler på

baggrund af geografi og ikke for eksempel ift. hvorvidt en skole er lille

mv. Dette forhold samt blandt andet ovennævnte hensyn indebærer, at

det nuværende kriterium om maksimalt 430 stx-årselever ikke fortsat vil

kunne danne grundlag for en fælles tværgående udkantstilskudsmodel.

Afslutningsvist vil

jeg også gerne kommentere på DG’s overordnede op-

fattelse af taxameterjusteringerne. Brevet nævner, at regeringen har to

formål med forslaget, nemlig at omfordele fra store til små skoler og at

give et løft til skoler i landdistrikterne. Det er korrekt, at regeringen har

disse to formål, men det er ikke de eneste. Taxametermodellen adresserer

en række forskellige udfordringer og indeholder også tiltag, der sigter ef-

ter at understøtte en bedre social balance i taxametersystemet og mere

lige økonomiske rammevilkår på tværs af uddannelserne.

Side 4/5

Side 5/5

Med venlig hilsen

Mattias Tesfaye