Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2906590_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 398
I brev af 4. september 2024 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl
(DD) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 398:
Hvordan forholder ministeren sig til, at 9 ud af de 31 almene gymnasier,
der i dag modtager udkantstilskud, samlet set vil få et lavere tilskud i
2029 sammenlignet med i dag ifølge ministeriets beregninger af den for-
ventede effekt af taxameterjusteringerne på institutionernes nuværende
økonomi?
Svar:
Det er korrekt, at 9 ud af de 31 almene gymnasier, der i dag modtager
udkantstilskud, forventes at modtage et lavere tilskud i 2029 sammenlig-
net med i dag som følge af regeringens forslag til taxameterjusteringer. I
alle tilfælde er der tale om fald i tilskud, der udgør under en halv procent
af disse institutioners samlede omsætning i 2023.
Som følge af regeringens forslag til justeringer af taxameter- og tilskuds-
systemet oprettes der et nyt udkantstilskud til bl.a. almene gymnasier, på
3,8 mio. kr. Det erstatter det nuværende udkantstilskud til almene gymna-
sier, der i dag udgør mellem 1,4-3,3 mio. kr. pr. institution.
Den primære årsag til, at en række gymnasier forventes at miste tilskud
sammenlignet med i dag, er, at en andel af det nuværende udkantstilskud
til almene gymnasier er udgjort af både permanente og midlertidigt for-
højede tilskud, der bortfalder frem mod 2028.
Ministeriets beregninger af den forventede effekt af taxameterjusterin-
gerne medregner en række af de eksisterende midlertidige tilskud, såsom
den førnævnte midlertidige forhøjelse af udkantstilskuddet til almene
gymnasier, i institutionernes nuværende tilskud og samlede omsætning.
Derved fremgår den varige tilskudsændring for institutionerne, der mod-
tog dette tilskud lavere, eftersom den midlertidige andel af tilskuddet er
medregnet i institutionens nuværende, på trods af, at det stod til at bort-
falde med de kendte politiske beslutninger.
Børne- og Undervisningsministeriet
17. september 2024
Sagsnr.: 24/28742
BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til, at 9 ud af de 31 almene gymnasier, der i dag modtager udkantstilskud, samlet set vil få et lavere tilskud i 2029
Alle 9 institutioner påvirkes desuden også af tiltaget om afskaffelse af
særlige taxametertilskud til almene gymnasier, herunder tillægstaxameter
for særlige A-fag mv.
Dertil oplever 2 af de 9 almene gymnasier (Fjerritslev og Tønder Gymna-
sium) desuden et tilskudsfald som følge af justeringen af det sociale taxa-
meter sammenlignet med det nuværende sociale taxameter. Dette skyl-
des, at begge institutioner har en andel af frafaldstruede elever på de re-
levante udbud, der ligger marginalt over det historiske skæringspunkt for
at kunne modtage takst 1 i det nuværende sociale taxameter. Disse be-
regninger skal dog tolkes med stor forsigtighed, da de beror på en anta-
gelse om, at andelen af frafaldstruede elever på de pågældende udbud
holdes konstant.
Det skal dog understreges, at taxameterjusteringerne betyder, at 56 insti-
tutioner i landkommunerne forventes samlet at modtage 90 millioner kr.
Heraf forventes 46 af disse institutioner at opleve en tilskudsstigning på
92 millioner kr. i alt, mens de resterende 10 institutioner forventes at mi-
ste 2 millioner kr. tilsammen.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye