Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2911547_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 393
I brev af 4. september 2024 har udvalget efter ønske fra Mai Villadsen (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 393:
Vil ministeren oplyse de statslige meromkostninger ved at indføre et loft
over forældres brugerbetaling til SFO på maksimalt 50 pct. af
kommunernes bruttodriftsudgifter? Det forudsættes at loftet indrettes på
samme måde som på dagtilbudsområdet, og vil ministeren oplyse, hvad
omkostningerne vil være ved at indføre modellen gradvist, så loftet
indfases for 0. klasse det første år, 0.-1. klasse det andet år, 0.-2. klasse det
tredje år og så fremdeles?
Svar:
Det er lagt til grund for besvarelsen, at der med udgangspunkt i reglerne
på dagtilbudsområdet fastsættes et loft over forældrebetalingen i SFO sva-
rende til, at forældrebetalingen højest må udgøre 50 pct. af bruttodriftsud-
gifterne forbundet med ophold i skolefritidsordninger (bruttoforældrebe-
talingsandelen).
Med udgangspunkt i kommunernes regnskabsoplysninger er der udarbej-
det et skøn for udgifterne forbundet med et loft over forældrebetalingsan-
delen på 50 pct. Det forudsættes, at kommuner med en lavere forældrebe-
talingsandel end det fastsatte loft ikke skal bidrage til den samlede finan-
siering, således disse kommuner vil kunne fastholde deres nuværende ni-
veau for forældrebetaling. Dertil vil der være reducerede kommunale ud-
gifter til søskende- og fripladstilskud som følge af reduktion i forældrebe-
talingen. For uddybende beskrivelse af reglerne om søskende- og friplads-
tilskud henvises til svar på
BUU alm. del spm. 385 (folketingsåret 2023/24).
Med beregningen er det derfor antaget, at de kommunale udgifter til sø-
skende- og fripladstilskud følger forældrebetalingen proportionalt. Under
disse forudsætninger kan merudgifterne regneteknisk opgøres til ca. 610
mio. kr. årligt efter fuld indfasning.
Det bemærkes, at der kan være en række afledte adfærdseffekter, der kan
medføre yderligere udgifter for kommunerne, hvis der besluttes et loft over
Børne- og Undervisningsministeriet
27. september 2024
Sagsnr.: 24/28666
BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 393: Spm., om statslige meromkostninger ved at indføre et loft over forældres brugerbetaling til SFO på maksimalt 50 pct. af kommunernes bruttodriftsudgifter
2911547_0002.png
forældrebetalingen for SFO. Det er eksempelvis muligt at flere børn ind-
skrives i tilbuddene som følge af en lavere forældrebetaling. Ministeriet har
imidlertid ikke et grundlag for at vurdere omfanget af adfærdseffekterne,
som derfor ikke er indarbejdet i udgiftskønnet.
I tabel 1 er de umiddelbare merudgifter regneteknisk fordelt over en år-
række med udgangspunkt i, at ordningen først indfases i 0. kl. og derefter
ét supplerende klassetrin årligt indtil 6. kl. Det bemærkes, at de regn-
skabsoplysninger ikke er tilstrækkeligt detaljerede til, at udgifterne til SFO
kan opgøres pr. klassetrin eller aldersgrupper. Beregningerne er derfor
udarbejdet med udgangspunkt i de gennemsnitlige udgifter på tværs af
alle aldersgrupper.
Tabel 1. Regneteknisk fordeling af merudgifter.
Indfasning
År 1 (0. kl.)
År 2 (0. - 1. kl.)
År 3 (0. - 2. kl.)
År 4 (0. - 3. kl.)
År 5 (0. - 4. kl.)
År 6 (0. - 5. kl.)
År 7 (0. - 6. kl.)
Pasningsfrekvens*
90%
90%
90%
85%
75%
65%
55%
Antal børn i SFO
46.700
93.650
136.811
171.581
185.281
194.330
199.844
Udgiftsvirkning**
145
285
420
525
570
595
610
Side 2/2
Anm.: *Pasningsfrekvensen udtrykker andelen af folkeskoleelever på de respektive klassetrin, som er
indmeldt i et SFO-tilbud i 2023. Det bemærkes, at pasningsfrekvensen er højest blandt folke-
skoleelever på de yngste klassetrin, og pasningsfrekvens gradvist falder på de ældste klasse-
trin. Tal er afrundet til nærmeste 5 pct.
**Udgiftskønnet baserer sig på kommunernes regnskabsoplysninger, hvor der tages højde for
reducerede kommunale udgifter til søskenderabat og fripladstilskud sfa. reduktion i forældre-
betalingen. Tal er fra 2024 og hentet fra Danmarks Statistik (REGK100, fkt. 3.22.05). Med ud-
gangspunkt i de samlede merudgifter for SFO og antallet af indskrevne børn i SFO er der be-
regnet en gns. udgift pr. indskrevet barn, som skaleres op til de respektive klassetrin. Tal er
afrundet til nærmeste 5 mio. kr. og opgjort i 2024-pl.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger.
Det bemærkes, at opgørelsen i tabel 1 alene viser de umiddelbare mer-
omkostninger, som vil være forbundet ved at nedsætte forældrebetalin-
gen til SFO. Der er ikke indregnet effekter i forhold til de offentlige ind-
tægter, herunder tilbageløb og arbejdsudbudsvirkninger, som vil være
forbundet med en sådan ændring. Ændringen i forældrebetalingen vil
derudover have afledte fordelingsvirkninger, disse er ikke opgjort i denne
besvarelse.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye