Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2911524_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 245
I brev af 24. april 2024 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 245:
Vil ministeren oplyse provenu- og arbejdsudbudseffekter, hvis minimums-
grænsen for forældrebetaling for dagtilbud bliver hævet henholdsvis sæn-
ket med 5 procentpoint, 10 procentpoint, 15 procentpoint, 20 procentpoint
eller 25 procentpoint, herunder så vidt muligt opdelt på forskellige typer af
dagtilbud?
Endeligt svar:
Der spørges dels til provenueffekter vedr. justeringer i minimumsgrænsen
for forældrebetaling for dagtilbud og dels til arbejdsbudseffekter som
følge af samme justeringer.
Provenu ved justeringer i forældrenes egenbetalingsandel for dagtilbud
Jf. dagtilbudslovens § 32 og § 33 skal det kommunale tilskud til forældre
med børn i daginstitutioner udgøre mindst 75 pct. af de budgetterede
bruttodriftsudgifter, mens forældrenes egenbetaling højest må udgøre 25
pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter. Dagtilbudsloven fastsætter
ikke en minimumsgrænse for forældrebetaling.
I tabel 1 fremgår kommunernes samlede provenu uden korrektion for kom-
munernes udgifter til søskende- og fripladstilskud, hvis grænsen for den
maksimale forældrebetaling for dagtilbud bliver hævet henholdsvis sænket
med 5 procentpoint, 10 procentpoint, 15 procentpoint, 20 procentpoint el-
ler 25 procentpoint. Beregningen er foretaget for dagpleje (0-2 årige), dag-
institutioner (0-2 årige) og daginstitutioner (3 år til skolestart). Beregnin-
gerne er baserede på kommunernes årlige indberetning om budgetterede
pladser, takster og tilskud på dagtilbudsområdet. Dertil er beregningerne
lavet ud fra en forudsætning om, at de samlede udgifter til dagtilbud og
øvrige betingelser ikke ændres som følge af justeringer i den maksimale
grænse for forældrebetaling. Dette svarer til den tabel, der indgik i det
midlertidige svar, der blev oversendt den 22. maj 2024.
Børne- og Undervisningsministeriet
14. juni 2024
Sagsnr.: 24/17847
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm., om statslige meromkostninger ved at nedsætte brugerbetaling på dagtilbud til det halve
2911524_0002.png
Tabel 1
Kommunernes udgifter ekskl. korrektion for søskenderabat og fripladstilskud ved justering af den
maksimale grænse for forældrebetaling i dagtilbud
Grænse for foræl-
drebetaling
Mio. kr.
0 pct.
5 pct.
10 pct.
15 pct.
20 pct.
25 pct.
30 pct.
35 pct.
40 pct.
45 pct.
50 pct.
-941,8
-753,4
-565,1
-376,7
-188,4
0,00
188,4
376,7
565,1
753,4
941,8
-3.326,5
-2.661,2
-1.995,9
-1.330,6
-665,3
0,00
665,3
1.330,6
1.995,9
2.661,2
3.326,5
-3.998,2
-3.198,5
-2.398,9
-1.599,3
-799,6
0,00
799.6
1.599,3
2.398,9
3.198,5
3.998,2
Dagpleje 0-2 årige (§21,
stk. 2 og 3)
Daginstitutioner, 0-2 årige (§ Daginstitutioner 3-år til sko-
19, stk.2-4)
lestart (§ 19, stk. 2-4)
Side 2/4
Anm.: Beregningerne tager ikke højde for de enkelte kommuners faktiske niveau for forældrebetaling. Negativt fortegn
indikerer en merudgift mens positivt fortegn indikerer en mindreudgift.
Af tabel 2 fremgår den umiddelbare kommunale merudgift, når der ligele-
des tages højde for kommunernes udgifter til søskenderabat og friplads-
stilskud (nettoforældrebetalingsandelen), som kommunerne er forpligti-
gede til at give jf. dagtilbudslovens § 43. Den økonomiske friplads indebæ-
rer bl.a., at forældre med en samlet indkomst på under 200.301 kr. (2024-
niveau) har fuld økonomisk friplads og således ikke påvirkes at ændringer
i taksten. Tilsvarende indebærer søskenderabatten, at ændringer i taksten
har fuld virkning for det barn i familien med det dyreste pasningstilbud,
mens takstændringen kun har halv virkning for de øvrige børn i familien.
Tabel 2
Umiddelbare kommunale merudgifter inkl. korrektion for søskenderabat og fripladstilskud ved
justering af den maksimale grænse for forældrebetaling i dagtilbud
Grænse for foræl-
drebetaling
Mio. kr.
0 pct.
5 pct.
10 pct.
15 pct.
20 pct.
25 pct.
30 pct.
35 pct.
40 pct.
-744,4
-594,7
-446,5
-297,3
-149,2
0,00
149,2
297,3
446,5
-2.460,0
-1.966,5
-1.475,6
-983,8
-491,9
0,00
491,9
983,8
1.475,6
-2.601,5
-2.080,7
-1.560,1
-1.041,1
-520,5
0,00
520,5
1.041,1
1.560,1
Dagpleje 0-2 årige (§21,
stk. 2 og 3)
Daginstitutioner, 0-2 årige (§ Daginstitutioner 3-år til sko-
19, stk.2-4)
lestart (§ 19, stk. 2-4)
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm., om statslige meromkostninger ved at nedsætte brugerbetaling på dagtilbud til det halve
2911524_0003.png
45 pct.
50 pct.
594,7
744,4
1.966,5
2.460,0
2.080,7
2.601,5
Side 3/4
Anm.: Se tabel 1. Skøn for udgifter vedrørende økonomisk fripladstilsskud og søskenderabat er foretaget på en 33,3 pct.
stikprøve af befolkningen.
Nedsættes den maksimale forældrebetalingsandel med 5 pct.-point til 20
pct. skønnes det at være forbundet med en umiddelbar offentlig merudgift
på knap 1,2 mia. kr. Efter tilbageløb og adfærd svarer dette til ca. 930 mio.
kr.,
jf. tabel 3.
Tabel 3
Økonomiske konsekvenser af at nedsætte hhv. forhøje den maksimale forældrebetalingsandel
Umiddelbar
merudgift
Nedsættelse med
5 pct.-point til 20 pct.
10 pct.-point til 15 pct.
15 pct.-point til 10 pct.
20 pct.-point til 5 pct.
25 pct.-point til 0 pct.
Forhøjelse med
5 pct.-point til 30 pct.
10 pct.-point til 35 pct.
15 pct.-point til 40 pct.
20 pct.-point til 45 pct.
25 pct.-point til 50 pct.
-1.160
-2.320
-3.480
-4.640
-5.805
1.160
2.320
3.480
4.640
5.805
Merudgift efter tilba- Merudgift efter til-
geløb
bageløb og adfærd
Mio. kr. (2024-niveau)
895
1.785
2.680
3.575
4.470
Mio. kr. (2024-niveau)
-895
-1.785
-2.680
-3.575
-4.470
-925
-1.850
-2.775
-3.700
-4.625
930
1.855
2.780
3.710
4.640
Arbejdsudbud
i alt
Fuldtidspersoner
-85
-165
-250
-340
-430
Fuldtidspersoner
80
155
220
290
360
Anm.: Baseret på betalingsoplysninger vedr. børn indskrevet i daginstitutioner i oktober 2020 opregnet til årsniveau
og herefter fremskrevet til 2024-niveau. Derudover er der skalleret til de anførte umiddelbare merudgifter
anført i tabel 2. De anførte merudgifter er afrundet til nærmeste 5 mio. kr., mens arbejdsudbudsvirkningen er
afrundet til nærmeste 5 fuldtidspersoner. Afrunding i tabellen indebærer, at elementerne ikke nødvendigvis
summer til de anførte totaler. For så vidt angår den opgjorte arbejdsudbudsvirkning er beregningerne
foretaget på basis af en stikprøve på 3,3 pct..
Lavere institutionsbetaling indebærer, at det samme forbrug kan oppebæ-
res med en lavere arbejdsindsats. En reduktion i forældrebetalingsandelen
vil således være forbundet med en reduktion i arbejdsudbuddet via ind-
komsteffekten. Indkomstmålretningen af den økonomiske friplads vil der-
udover bidrage en arbejdsudbudsvirkning via ændret økonomisk incita-
ment til at deltage på arbejdsmarkedet (en deltagelseseffekt) samt via æn-
dret økonomisk incitament for de beskæftigede til at yde en ekstra indsats
på arbejdsmarkedet, idet gevinsten af en ekstra arbejdsindsats opgjort ef-
ter skat og modregning i økonomisk friplads vil øges, hvis taksten reduce-
res.
Der vil således være tale om modsatrettede effekter på arbejdsudbuddet
af en nedsættelse af den maksimale forældrebetalingsandel, men samlet
set vurderes en nedsættelse fra 25 til 20 pct. at være forbundet med en
negativ arbejdsudbudsvirkning svarende til 85 fuldtidspersoner. De op-
gjorte arbejdsudbudsvirkninger er forbundet med betydelig usikkerhed.
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm., om statslige meromkostninger ved at nedsætte brugerbetaling på dagtilbud til det halve
Nedsættes den maksimale forældrebetalingsandel med 25 pct.-point, så
de berørte pasningstilbud bliver gratis for børnefamilierne at anvende,
skønnes det at være forbundet med en umiddelbart offentlig merudgift på
ca. 5,8 mia. kr., svarende til godt 4,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Det skal bemærkes, at der i opgørelserne er set bort fra ændringer i dag-
institutionsbenyttelsen, idet der ikke vurderes at være et tilstrækkeligt
grundlag for at skønne over denne. Den anførte adfærdsvirkning afspejler
således alene virkningen fra ændret arbejdsudbud.
Side 4/4
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye