Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2911498_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 373
I brev af 30. august 2024 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 373:
Vil ministeren redegøre for, hvilken betydning regeringens forslag om
justeringer af taxameter- og tilskudssystem vil have for elevernes
forventede uddannelseskvalitet?
Svar:
Regeringen indfører med finanslovforslaget for 2025 en række justeringer
af taxameter- og tilskudssystemet på ungdomsuddannelserne.
Justeringerne indføres til dels, da der vil være faldende ungdomsårgange,
særligt i landdistrikterne, frem mod 2030. Derfor indføres med justerin-
gerne blandt andet et nyt og forhøjet udkantstilskud på 3,8 mio. kr. til
både gymnasier og erhvervsskoler, hvilket vil give uddannelsesinstitutio-
nerne i disse områder et mere stabilt økonomisk grundlag i lyset af den
forventede demografisk udvikling.
Tiltagene i taxametermodellen er samlet set udgiftsneutrale, og består så-
ledes af både udgiftsdrivende tiltag (fx permanent udkantstilskud og har-
monisering af takster ml. hhx og stx) såvel som finansieringstiltag (fx
knæk i undervisningstaxametrene til de gymnasiale fuldtidsuddannelser
ved 700 årselever). En væsentlig del af finansieringen tilvejebringes såle-
des ved tilskudsreduktion af særligt større almene gymnasier i de større
byer. Det skal bemærkes, at disse skoler generelt vurderes at være økono-
misk bæredygtige.
Tiltaget om et knæk i undervisningstaxametrene tager blandt andet ud-
gangspunkt i en omkostningsanalyse udarbejdet af Struensee og Co. i
2019.
1
Børne- og Undervisningsministeriet
27. september 2024
Sagsnr.: 24/28227
1
”Hovedrapport: Omkostningsanalyse af ungdomsuddannelsesområdet,” december 2019,
Struense og Co. Link:
Hovedrapport: Omkostningsanalyse af ungdomsuddannelsesområ-
det 2019 | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 373: Spm. om, hvilken betydning regeringens forslag om justeringer af taxameter- og tilskudssystem vil have for elevernes forventede uddannelseskvalitet
2911498_0002.png
Side 2/2
Analysen fra Struensee og Co. viste, at der generelt er en tendens til fal-
dende marginalomkostninger på ungdomsuddannelsesområdet. Således
falder løn- og øvrige driftsomkostningerne per årselev med antallet af
årselever.
Observationerne fra analysen indebærer, at stordriftsfordele alt andet lige
medfører bedre økonomiske vilkår for større institutioner relativt til min-
dre uddannelsesinstitutioner.
Analysen fra Struensee og Co. undersøger også gymnasiernes økonomi-
ske bæredygtighed og finder, at gymnasierne er blevet mere finansielt ro-
buste, men at der er store variationer mellem skolerne. Specifikt peger
analysen på, at økonomisk udsatte gymnasier gennemsnitligt er kende-
tegnet ved færre årselever, placering i landkommuner, socioøkonomisk
svagere elever og mindre hold. Dertil finder analysen også, de gymnasier,
der har det største tilpasningsbehov og den laveste tilpasningsevne, ge-
nerelt er kendetegnet ved færre årselever og placering i landkommuner.
Dette skyldes bl.a. at den økonomiske tilpasningsevne for skolerne i høj
grad afhænger af, hvor stor en andel af omkostningsbasen, der har aktivi-
tetsafhængighed.
Hvad angår de konkrete effekter af knæktaxameteret, vil der desuden
være tale om institutionsspecifikke omkostningstilpasninger, og skolernes
tilpasningsevne vil bl.a. være baseret på institutionernes individuelle le-
delsesmæssige beslutninger, økonomistyring mv. Der vil således typisk
ikke være en direkte eller entydig sammenhæng mellem taxametersyste-
met (eksempelvis tilskudsfald og -stigning) og lavere eller højere under-
visnings- og uddannelseskvalitet.
2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2
Se eksempelvis rapporten "Censorundersøgelse og Rapport om taxametersystemet og ud-
dannelseskvalitet" udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut i 2005.