Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 372
I brev af 30. august 2024 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 372:
Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser regeringens forslag om
justeringer af taxameter- og tilskudssystemet får for de berørte uddannel-
sesinstitutioner, herunder hvilket beløb der samlet set vil være til rådig-
hed pr elev og hvilket beløb der vil være til rådighed til elevens undervis-
ning? Begge dele bedes opgjort på de berørte uddannelsesinstitutioner
ved fuld indfasning.
Svar:
Der henvises til oversendte svar på BUU alm. del
–
spm. 366 (2023-2024)
for de institutionsspecifikke konsekvenser ved justeringerne af taxameter-
og tilskudssystemet. Det bemærkes, at der skal tages en række forbehold
i forhold til fortolkningen af beregningerne, der er angivet i ovennævnte
svar.
Det er inden for fristen ikke muligt for ministeriet at lave en retvisende
beregning af, hvilket beløb institutionerne vil have til rådighed pr. elev.
Denne type opgørelse vil kræve et længere analyse- og datamodningsar-
bejde.
Derudover er det ikke muligt for ministeriet at estimere, hvilket konkret
beløb uddannelsesinstitutionerne har til rådighed til elevernes undervis-
ning, hverken før eller efter taxameterjusteringerne. Dette skyldes pri-
mært, at de statslige bevillinger til ungdomsuddannelsesinstitutionerne
på Børne- og Undervisningsministeriets område ydes som bloktilskud. In-
stitutionerne kan derfor frit disponere over tilskuddet inden for rammerne
af gældende bevillingsforudsætninger, dispositionsregler samt i overens-
stemmelse med de formål, som er fastsat for de enkelte uddannelser og
institutioner. Derfor vil rådighedsbeløb pr. elev til undervisning
–
både nu
og fremover - afhænge af en række lokale prioriteringer, økonomistyring
mv. på de enkelte institutioner.
Børne- og Undervisningsministeriet
27. september 2024
Sagsnr.: 24/28227