Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2910249_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 369
I brev af 30. august 2024 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 369:
Med FFL25 indføres et knæk i undervisningstaxametrene til de gymnasiale
fuldtidsuddannelser ved 700 årselever. Vil ministeren oplyse, om det er
korrekt, at aktiviteten opgøres på institutions- og ikke afdelingsniveau,
hvorfor skoler med mange elever på en hovedafdeling, men også lokale
underafdelinger, risikerer at blive relativt hårdt ramt økonomisk, selvom
de også bidrager til det geografiske udbud af ungdomsuddannelser?
Svar:
Regeringen foreslår med finanslovforslaget for 2025 at indføre et knæk i
undervisningstaxametrene til de gymnasiale fuldtidsuddannelser ved 700
årselever, således at taksten for aktivitet over 700 årselever reduceres
med 10 procent. Antallet af årselever opgøres pr. uddannelse pr. institu-
tion. Således opgøres årselevsaktiviteten i forbindelse med knæktaxame-
teret ikke på afdelingsniveau.
Den foreslåede taxameteromlægning er samlet set udgiftsneutral, og der
omfordeles med tiltagene inden for taxametersystemet, herunder bl.a. fra
store til små institutioner, fra by til land og fra almene gymnasier til er-
hvervsskoler. Indførslen og den konkrete udformning af knæktaxameteret
afspejler en samlet politisk prioritering, hvor der tages højde for flere for-
hold, herunder behovet for at finansiere modellens tiltag. Et knæktaxame-
ter på afdelingsniveau vil som udgangspunkt resultere i en anden omfor-
deling og kræve ny finansiering i den udgiftsneutrale model.
Generelt har det været et ønske fra regeringens side, at store institutio-
ner, der overordnet anses for at være økonomisk bæredygtige, også skal
bære et ansvar for at finansiere den udgiftsneutrale taxameteromlægning,
der blandt andet understøtter det økonomiske grundlag for mindre insti-
tutioner i landdistrikterne, og knæktaxameteret er blandt andet valgt for
at sikre denne type finansiering og omfordelingsprofil.
Børne- og Undervisningsministeriet
25. september 2024
Sagsnr.: 24/28188
BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 369: Spm., om det er korrekt, at undervisningstaxametrene opgøres på institutions- og ikke afdelingsniveau, hvorfor skoler med mange elever på en hovedafdeling, men også lokale underafdelinger, risikerer at blive relativt hårdt ramt økonomisk, jf. FFL25
Der opgøres i dag i visse sammenhænge aktivitetsdata på afdelingsni-
veau i ministeriet, herunder blandt andet optag, tilgang og bestand på af-
delingsniveau på de gymnasiale fuldtidsuddannelser. Datagrundlaget i
ministeriet vedrørende afdelingsniveauet er dog på nuværende tidspunkt
af en sådan karakter, at et knæktaxameter opgjort på afdelinger tilskuds-
teknisk ikke er muligt uden systemmæssig videreudvikling og formalise-
ring af praksis.
Ministeriet har dertil i forbindelse med udformningen af tiltaget taget ud-
gangspunkt i en omkostningsanalyse fra Struensee og Co. fra 2019, hvor
afdelingsniveauet ikke er det primære analyseniveau.
For så vidt angår hvorledes institutioner med flere afdelinger præcis ram-
mes af et knæktaxameter på institutionsniveau, er det væsentligt at huske
på, at de statslige bevillinger til ungdomsuddannelsesinstitutionerne på
Børne- og Undervisningsministeriets område ydes som bloktilskud. Dette
betyder blandt andet, at institutionerne som udgangspunkt selv dispone-
rer over deres samlede tilskud, herunder afgør, hvordan et eventuelt til-
skudsfald som følge af knæktaksten potentielt rammer enkelte afdelinger.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye