Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 361
I brev af 26. august 2024 har udvalget efter ønske fra Helena Artmann
Andresen (LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 361:
Vil ministeren oplyse, hvilke elementer i handlingsplanen mod vold i skolen
fra 2019, som ministeren ikke arbejder videre med? Der henvises til svar på
BUU alm. del - spørgsmål 313.
Svar:
Folkeskolen er et sted, hvor både elever og personale skal kunne færdes
trygt og sikkert. Jeg nævner i svar på BUU alm. del
–
spm. 313, at jeg har
ladet mig inspirere af tidligere undervisningsminister Merete Risagers
handlingsplan mod vold i skolen fra 2019 i det igangværende arbejde med
en
revision
af
ordensbekendtgørelsen.
Særligt
de
elementer
i
handlingsplanen, som omhandler konsekvens og opfølgning over for
elever med udadreagerende adfærd, afspejler mit eget syn på arbejdet
med en revision af ordensbekendtgørelsen.
Der er gået mere end fem år, siden planen blev udarbejdet, og derfor er
det kun naturligt, at nogle af de beskrevne initiativer på forskellig vis er
blevet integreret i de politiske aftaler, der er blevet indgået siden da og
implementeret. Eksempelvis indgår mange af de initiativer, som omhandler
viden og information i Vidensenheden for Børn og Unge med Særlige
Behovs (VIBUS) arbejde. Ligeledes svarer flere af tiltagene i Folkeskolens
Kvalitetsprogram på udfordringerne, der ligger til grund for initiativerne i
handlingsplanen. Et eksempel er forslag om PPR i handlingsplanen, som
kan genfindes i initiativet om flere pædagogiske kompetencer tæt på
eleverne i Folkeskolens Kvalitetsprogram. Et andet eksempel er forslag i
handlingsplanen om kompetenceudviklingsforløb inden for klasseledelse,
konflikthåndtering og arbejdet med elever med særlige behov, som i høj
grad svarer til initiativ om kompetenceudvikling i specialpædagogik,
klasseledelse mv. i Folkeskolens Kvalitetsprogram. Der er enkelte
undersøgelser og vejledninger, som ikke er gennemført eller udarbejdet af
hensyn til at undgå dobbeltarbejde i staten, hvor det er vurderet, at allerede
eksisterende funktioner leverer det, som initiativerne indeholder. Det
gælder fx forslag om kortlægning af international viden og erfaringer med
Børne- og Undervisningsministeriet
16. september 2024
Sagsnr.: 24/27714