Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 35
I brev af 8. november 2023 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Nick Zimmermann (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 35:
Vil ministeren kommentere på, hvordan situationer, som den på Rismøl-
leskolen i Randers, kan opstå, hvor ansatte udsættes for grov psykisk vold
på daglig basis? Vil ministeren samtidig oplyse, hvilke konsekvenser det
bør have for de elever, der er involveret? Der henvises til artiklen "Dit
skaldede svin" og "jeg henter et bat"
–
elever har terroriseret skole i flere
år” bragt på www.tv2.dk den 3. november 2023.
Svar:
Den adfærd, som beskrives i artiklen, fremstår særdeles problematisk. Det
er vigtigt for mig at slå fast, at det aldrig kan forsvares at udsætte ansatte
for trusler og psykisk vold.
Grundlæggende har jeg stor tillid til, at personale og ledelse på skolerne,
samt elever og forældre gør deres bedste til at sikre, at skolen skal være et
rart sted at være. Ingen ønsker en situation, hvor trusler og chikane er en
del af hverdagen. I sidste ende er det et kommunalt og lokalt spørgsmål,
hvordan der kan sikres et sundt arbejdsmiljø på folkeskolerne, mens rege-
ringen kun kan sætte de overordnede rammer herfor. Se i øvrigt svar på
BUU alm. del
–
spørgsmål 36.
Hvis der opstår konkrete episoder med uhensigtsmæssig adfærd, fastsætter
bekendtgørelse nr. 9444 af 9. juni 2021 om fremme af god orden i folke-
skolen (ordensbekendtgørelsen) med tilhørende vejledning de retlige ram-
mer for de foranstaltninger, som skolens leder kan tage i brug over for
elever, der ikke overholder skolens ordensregler samt almindelig god op-
førsel. Bekendtgørelsen indeholder de sanktioner, som skolens leder kan
iværksætte, når elever gennem uhensigtsmæssig adfærd har brudt skolens
ordensregler.
5. december 2023
Sagsnr.: 23/22509