BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 344: Spm., om provenu- og arbejdsudbudseffekter, hvis maksimumsgrænsen for forældrebetalingen til SFO’er sænkes med 5 procentpoint, 10 procentpoint, 15 procentpoint, 20 procentpoint, 25 procentpoint og 30 procentpoint

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Svar på alm. del

–

spørgsmål 344

I brev af 22. august 2024 har udvalget efter ønske fra Anni Matthiesen (V)

stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del

–

spørgsmål 344:

Vil ministeren oplyse provenu- og arbejdsudbudseffekter, hvis maksi-

mumsgrænsen for forældrebetalingen til SFO’er sænkes med 5 procent-

point, 10 procentpoint, 15 procentpoint, 20 procentpoint, 25 procentpo-

int og 30 procentpoint? Spørgsmålet er stillet i forlængelse af BUU alm.

del - spørgsmål 245.

Svar:

Efter folkeskolelovens § 50, stk. 2 opkræver kommunalbestyrelsen betaling

af forældre til børn i SFO. Folkeskoleloven fastsætter ikke en maksimum-

grænse for forældrenes egenbetaling. Dog gælder det, at taksten for for-

ældrebetalingen ikke må overstige 100 pct. af driftsudgifterne for SFO’en.

Eventuelle nedsættelser af taksten i form af friplads- og søskendetilskud

udregnes for de relevante forældre efterfølgende.

I tabel 1 fremgår kommunernes samlede udgifter uden korrektion for kom-

munernes reducerede udgifter til søskende- og fripladstilskud, hvis maksi-

mumsgrænsen for forældrebetaling for SFO sænkes med 5 procentpoint,

10 procentpoint, 15 procentpoint, 20 procentpoint, 25 procentpoint og 30

procentpoint. Beregningerne er baseret på kommunernes regnskaber. Det

forudsættes, at kommuner med en lavere forældrebetalingsandel end

maksimumsgrænsen ikke vil reducere deres forældrebetalingsandel yder-

ligere, således at disse kommuner vil kunne fastholde deres nuværende

niveau for forældrebetaling. Hertil er beregningerne lavet ud fra en forud-

sætning om, at de samlede udgifter til SFO og øvrige betingelser ikke æn-

dres som følge af justeringerne i maksimumsgrænsen for forældrebetaling.

Børne- og Undervisningsministeriet

31. oktober 2024

Sagsnr.: 24/29823

BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 344: Spm., om provenu- og arbejdsudbudseffekter, hvis maksimumsgrænsen for forældrebetalingen til SFO’er sænkes med 5 procentpoint, 10 procentpoint, 15 procentpoint, 20 procentpoint, 25 procentpoint og 30 procentpoint

Tabel 1: Kommunernes udgifter ekskl. korrektion for søskenderabat og fripladstilskud ved

fastsættelse af en maksimumsgrænse for forældrebetaling i SFO

Fastsættelse af grænse for forældrebetaling*

95 pct. (sænkelse på 5 pct.point)

90 pct. (sænkelse på 10 pct.point)

85 pct. (sænkelse på 15 pct.point)

80 pct. (sænkelse på 20 pct.point)

75 pct. (sænkelse på 25 pct.point)

70 pct. (sænkelse på 30 pct.point)

Kommunale merudgifter (mio. kr., 2024-pl)

Side 2/4

110

171

269

Anm.: Tal er afrundet til nærmeste 1 mio. kr.

Opgørelsen er baseret på kommunernes bruttodriftsudgifter til SFO’er efter folkeskolelo-

ven for 2023.

*Grænsen for forældrebetaling fastsættes ud fra de samlede budgetterede bruttodriftsudgifter for ophold i

skolefrititidsordninger (bruttoforældrebetalingsandelen). Skønnene baserer sig på, at kommuner med en højere

bruttoforældrebetalingsandel end landsgennemsnittet sænker deres forældrebetaling til SFO.

Kilde: Danmarks Statistik (REGK100, fkt. 3.22.05) og Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger.

Af tabel 2 fremgår den umiddelbare kommunale merudgift, når der lige-

ledes tages højde for kommuneres udgifter til søskenderabat og friplads-

tilbud (nettoforældrebetalingsandelen), som kommunerne er forpligtet til

at give. Den økonomiske friplads indebærer bl.a., at forældre med en

samlet indkomst under 200.301 kr. (2024-niveau) har fuld økonomisk fri-

plads og således ikke påvirkes af ændringer i taksen. Tilsvarende indebæ-

rer søskenderabatten, at ændringer i taksten har fuld virkning for det barn

i familien med det dyreste pasningstilbud, mens takstændringen kun har

halv virkning for de øvrige børn i familien.

Tabel 2: Kommunernes udgifter inkl. korrektion for søskenderabat og fripladstilskud ved

merudgifter af en maksimumsgrænse for forældrebetaling i SFO

Fastsættelse af grænse for forældrebetaling*

95 pct. (sænkelse på 5 pct.point)

90 pct. (sænkelse på 10 pct.point)

85 pct. (sænkelse på 15 pct.point)

80 pct. (sænkelse på 20 pct.point)

75 pct. (sænkelse på 25 pct.point)

70 pct. (sænkelse på 30 pct.point)

Årlige merudgifter (mio. kr., 2024-pl)

102

161

Anm.: Tal er afrundet til nærmeste 1 mio. kr. Tal er fra 2021 og omregnet til 2024 kr. Opgørelsen dækker alene bruttodriftomkostninger

til SFO’er oprettet efter folkeskoleloven. Skøn for udgifter er foretaget på en 33,3 pct. stikprøve

og kaliberet efter antal indskrevne børn

i 2023 og driftsomkostninger i 2023, omregnet til 2024 niveau.

*Grænsen for forældrebetaling fastsættes ud fra de samlede budgetterede bruttodriftsudgifter for ophold i skolefrititidsordninger

(bruttoforældrebetalingsandelen). Skønnene baserer sig på, at kommuner med en højere bruttoforældrebetalingsandel end

landsgennemsnittet sænker deres forældrebetaling til SFO.

Kilde: Børne og Undervisningsministeriets egne beregninger pba. lovmodeldata.

Nedsættes den maksimale forældrebetalingsandel med 5 pct.- point til 95

pct. skønnes det at være forbundet med en umiddelbar offentlig merud-

gift på ca. 3 mio. kr. Efter tilbageløb og adfærd svarer dette til ca. 2 mio.

kr.,

jf. tabel 3.

Tabel 3. Økonomiske konsekvenser af at nedsætte den maksimale forældrebetalingsandel til SFO

Umiddelbar

merudgift

Merudgift efter

tilbageløb

Mio. kr. (2024-niveau)

95 pct. (sænkelse på 5

pct.point)

90 pct. (sænkelse på 10

pct.point)

85 pct. (sænkelse på 15

pct.point)

80 pct. (sænkelse på 20

pct.point)

75 pct. (sænkelse på 25

pct.point)

70 pct. (sænkelse på 30

pct.point)

102

161

124

127

Merudgift efter

tilbageløb og

adfærd

Arbejdsudbud i

alt

Fuldtidspersoner

-5

-10

Side 3/4

Anm.: Baseret på betalingsoplysninger vedr. børn indskrevet i SFO oprettet efter folkeskoleloven i oktober 2021 opregnet til årsniveau

og herefter fremskrevet til 2024-niveau. Grænsen for forældrebetaling fastsættes ud fra de samlede budgetterede bruttodriftsudgifter

for ophold i skolefrititidsordninger (bruttoforældrebetalingsandelen). Skønnene baserer sig på, at kommuner med en højere

bruttoforældrebetalingsandel end landsgennemsnittet sænker deres forældrebetaling til SFO. De anførte merudgifter er afrundet til

nærmeste mio. kr., mens arbejdsudbudsvirkningen er afrundet til nærmeste 5 personer. Afrundingen i tabellen indebærer, at elemen-

terne ikke nødvendigvis summer til de anførte totaler. Skøn for udgifter er foretaget på en 33,3 pct. stikprøve og kaliberet efter antal

indskrevne børn i 2023 og driftsomkostninger i 2023, omregnet til 2024 niveau. Den opgjorte arbejdsudbudsvirkningen er beregnin-

gerne foretaget på basis af en stikprøve på 3,3 pct.

Kilde: Børne og Undervisningsministeriets egne beregninger pba. lovmodeldata.

Lavere forældrebetalingsandel til SFO indebærer, at det samme forbrug

kan oppebæres med en lavere arbejdsindsats. En reduktion i forældrebe-

talingsandelen vil således være forbundet med en reduktion i arbejdsud-

buddet via indkomsteffekten. Indkomstmålretningen af den økonomiske

friplads vil derudover bidrage til en arbejdsudbudsvirkning via ændret

økonomisk incitament til at deltage på arbejdsmarkedet (en deltagelses-

effekt) samt via ændret økonomisk incitament for de beskæftigede til at

yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet, idet gevinsten af en ekstra ar-

bejdsindsats opgjort efter skat og modregning i økonomisk friplads vil

øges, hvis taksten reduceres.

Der er således tale om modsatrettede effekter på arbejdsudbuddet af en

nedsættelse af den maksimale forældrebetalingsandel til SFO, oprettet ef-

ter folkeskoleloven, men samlet set vurderes det at en nedsættelse med

30 pct.-point til 70 pct. vil være forbundet med en negativ arbejdsud-

budsvirkning svarende til 10 fuldtidspersoner. De opgjorte arbejdsud-

budsvirkninger er forbundet med betydelig usikkerhed.

Det bemærkes, at der i opgørelserne er set bort fra ændringer i benyttel-

sen af SFO, samt ændringer i institutionslandskabet, idet der ikke forelig-

ger et tilstrækkeligt grundlag for at skønne over det. Den anførte ad-

færdsvirkning afspejler således alene virkningen af ændret arbejdsudbud.

Med venlig hilsen

Side 4/4

Mattias Tesfaye