Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2904101_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 331
I brev af 15. august 2024 har udvalget efter ønske fra Helene Liliendahl
Brydensholt (ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 331:
Vil ministeren være indstillet på at tilføre flere midler til opkvalificerings-
puljen med henblik på at få uddannet tilstrækkeligt pædagogisk perso-
nale? Der henvises til artiklen ”Flere ufaglærte hænder tager
sig af vores
børn: Sådan ser det ud i din kommune”, dr.dk, den 6. august 2024.
Svar:
Jeg henviser til svar på spørgsmål 330 (BUU, alm. del) for baggrund om
udmøntning af opkvalificeringspuljen.
Jeg afventer den kommende status på opkvalificeringspuljen, som skal
gennemføres senest medio 2025, og som vil give mulighed for at tage stil-
ling til eventuelle ændringer i puljen, herunder om der er behov for yderli-
gere tiltag.
Jeg vil i den forbindelse fremhæve, at der de seneste år er prioriteret et
historisk løft af dagtilbudsområdet med blandt andet opkvalificeringspul-
jen og lovkravet om minimumsnormeringer. Der er afsat 109,2 mio. kr. i
2023 og 206,7 mio. kr. årligt (2024-pl) i 2024-2030 til opkvalificeringspuljen
og ca. 1,8 mia. kr. om året (2024-pl) til lovkravet om minimumsnormeringer,
der trådte i kraft fra. 1. januar 2024. Regeringen har også indgået en histo-
risk aftale med arbejdsmarkedets parter, som prioriterer et lønløft til en
lang række offentligt ansatte. Der er afsat ca. 1,6 mia. kr. i 2026 (2024-pl)
og frem til bl.a. at forbedre rekrutterings- og fastholdelsessituationen på
børneområdet.
Børne- og Undervisningsministeriet
10. september 2024
Sagsnr.: 24/26569
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye