Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 321
I brev af 27. juni 2024 har udvalget efter ønske fra Lotte Rod (RV) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 321:
”Mattias Tesfaye: Dramatisk fald i antallet af unge nødvendiggør storstilet
reform”, Politiken.dk, den 4. juni 2024, udtaler ministeren ”Det, alle vores
kørsler viser, er, at det her faktisk er forudsætningen for at kunne fastholde
ungdomsuddannelser i landdistrikter”. Vil ministeren redegøre for, hvad de
omtalte kørsler viser for udviklingen i ungdomsårgangene?
Svar:
På landsplan vil antallet af 15-18 årige i 2035 ifølge en fremskrivning fra
Danmarks Statistik være reduceret med 8 procent sammenlignet med
2024, og kun i 10 ud af 98 kommuner vil den demografiske udvikling blandt
15-18 årige være positiv. I 2035 vil antallet af 15-18 årige i landkommuner
være 15 procent lavere end i 2024. I hovedstadskommuner og de store
byer er faldet omkring 3 procent.
De faldende ungdomsårgange frem mod 2035 vil øge antallet af udbud
med få elever og behovet for en konsolidering af ungdoms-
uddannelseslandskabet.
Børne- og Undervisningsministeriet
23. august 2024
Sagsnr.: 24/21822
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye