Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2899325_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 311
I brev af 27. juni 2024 har udvalget efter ønske Lotte Rod (RV) stillet mig
følgende spørgsmål, der hermed besvares endeligt:
Alm. del
–
spørgsmål 311:
Vil ministeren redegøre for virkningen på offentlige finanser og
arbejdsudbuddet, hvis egenbetalingen til efterskolerne reduceres med hhv.
100 pct., 75 pct., 50 pct. og 25 pct. for børn fra familier med en
husstandsindkomst på hhv. under 275.000 kr. og under 290.000 kr.?
Svar:
Efterskolerne fastsætter selv deres elevbetaling, idet den ikke må være
væsentligt over gennemsnittet for skoleformen. Egenbetalingen til
efterskoler er af individuel størrelse for hver elev, da egenbetalingen
beregnes ud fra skolens elevbetaling (skolens pris) fratrukket den
indkomstbestemte statslige elevstøtte, som eleven er berettiget til at
modtage, samt evt. individuel supplerende elevstøtte eller anden støtte. På
den baggrund vurderes det, at der inden for de nuværende rammer ikke
kan opstilles en model for proportionale reduktioner i egenbetalingen til
efterskoler.
Der redegøres derfor i svaret for de samlede offentlige omkostninger inkl.
arbejdsudbudseffekter ved at hæve den statslige elevstøtte svarende til en
reduktion af den
gennemsnitlige
pris for et efterskoleophold med hhv. 100
pct., 75 pct., 50 pct. og 25 pct. for børn fra familier med en
husstandsindkomst på hhv. under 275.000 kr. og under 290.000 kr.
Baseret på efterskolernes indberettede årsregnskaber for 2023 var den
gennemsnitlige elevbetaling på efterskolerne i 2023 ca. 110.000 kr. (2024-
pl). Variationen på elevbetaling er dog stor. I 2023 var elevbetalingen på
efterskoler mellem ca. 72.000 kr. og 141.000 kr. (2024-pl). Elever fra
husstande i ovenfornævnte indkomstgrupper vil i skoleåret 2023/2024
modtage 1.399 kr. i elevstøtte pr. uge, svarende til 60.000 kr. på et skoleår
på 42 uger (2024-pl). Dette efterlader en egenbetaling på ca. 50.000 kr. En
reduktion af dette tilbageværende beløb svarende til hhv. 100 pct., 75 pct.,
50 pct., og 25 pct. vil kræve en forhøjelse af elevstøtten på hhv. ca. 93 pct.,
70 pct., 47 pct. og 23 pct.
Børne- og Undervisningsministeriet
29. august 2024
Sagsnr.: 24/21817
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm., om virkningen på offentlige finanser og arbejdsudbuddet, hvis egenbetalingen til efterskolerne reducere
2899325_0002.png
Side 2/4
Baseret på en række regneeksempler vil det samlet set med betydelig
usikkerhed indebære et finansieringsbehov på hhv. ca. 400, 280, 190 og 90
mio. kr. at øge elevstøtten med hhv. ca. 93 pct., 70 pct., 47 pct. og 23 pct.
svarende til en dækning af førnævnte gennemsnitlige elevbetaling på
110.000 på hhv. 100 pct. 75 pct., 50 pct. og 25 pct. for indkomstgrupper
med
en husstandsindkomst på under 275.000
kr.,
jf. tabel 1.
Finansieringsbehovet vil stige til hhv. 420, 290, 190 og 90 mio. kr. når
indkomstgrupper med en årlig husstandsindkomst på op til 290.000 kr.
medtages,
jf. tabel 2.
Tabel 1. Illustration af merudgifter ved fire eksempler på en forhøjelse af elevstøtten for
husstande med en indkomst under 275.000 kr. i skoleåret 2023/24, 2024-pl
Reduktion i den 100 pct.
gennemsnitlige
pris
på
et
efterskoleophold
Svarende til en 93 pct.
forhøjelse
af
elevstøtten
Udgifter
til 130
eksisterende
aktivitet (mio. kr.)
Øvrige offentlige 240
udgifter (mio. kr.)
Arbejdsudbudseff 30
ekter (mio. kr.)
I alt, mio. kr.
400
75 pct.
50 pct.
25 pct.
70 pct.
47 pct.
23 pct.
90
60
30
160
30
280
100
20
190
40
10
90
Anm.: Beløbene er baseret på regneeksempler og afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Beregningen er
foretaget med udgangspunkt i skoleåret 2023/2024 og den dertilhørende kendte elevaktivitet
og takster. Elever i skoleåret 2023/2024 vil udløse taxametertilskud i 2024, mens elevstøtten
i nævnte skoleår ydes ud fra 2023-takster. De opgjorte omkostninger fordeler sig således på
tværs af forskellige finansår og er tiltænkt at give et billede af de varige udgifter ved fuld
indfasning af en forhøjelse af elevstøtten. Som følge heraf er udgifterne til elevstøtte
omregnet til 2024-pl. Merudgifterne til eksisterende aktivitet omfatter alene forhøjet
elevstøtte (fratrukket tilbageløb i form af moms og afgifter). Øvrige offentlige udgifter
omfatter udgifter til elevstøtte (fratrukket tilbageløb i form af moms og afgifter) og
taxametertilskud til ny aktivitet. Beregningen forudsætter desuden, at den nye aktivitet vil
være 10. klasseselever, og at en del af den ny aktivitet vil komme fra kommunal 10. klasse,
frie grundskoler og frie fagskoler, hvilket medfører reducerede omkostninger for disse
uddannelser. Videre er der medregnet øgede kommunale bidrag vedrørende efterskoler som
følge af ny aktivitet. Det bemærkes, at en andel af merudgifterne potentielt ville skulle DUT-
forhandles.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger.
Tabel 2. Illustration af merudgifter ved fire eksempler på en forhøjelse af elevstøtten for
husstande med en indkomst under 290.000 kr. i skoleåret 2023/24, 2024-pl
Reduktion i den 100 pct.
gennemsnitlige
pris
på
et
efterskoleophold
Svarende til en 93 pct.
forhøjelse
af
elevstøtten
Udgifter
til 140
eksisterende
aktivitet (mio. kr.)
Øvrige offentlige 260
udgifter (mio. kr.)
75 pct.
50 pct.
25 pct.
70 pct.
47 pct.
23 pct.
100
70
30
170
110
50
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm., om virkningen på offentlige finanser og arbejdsudbuddet, hvis egenbetalingen til efterskolerne reducere
2899325_0003.png
Arbejdsudbudseff 30
ekter (mio. kr.)
I alt, mio. kr.
420
20
290
20
190
10
90
Side 3/4
Anm.: Beløbene er baseret på regneeksempler og afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Beregningen
er foretaget med udgangspunkt i skoleåret 2023/2024 og den dertilhørende kendte
elevaktivitet og takster. Elever i skoleåret 2023/2024 vil udløse taxametertilskud i 2024,
mens elevstøtten i nævnte skoleår ydes ud fra 2023-takster. De opgjorte omkostninger
fordeler sig således på tværs af forskellige finansår og er tiltænkt at give et billede af de varige
udgifter ved fuld indfasning af en forhøjelse af elevstøtten. Som følge heraf er udgifterne til
elevstøtte omregnet til 2024-pl. Merudgifterne til eksisterende aktivitet omfatter alene
forhøjet elevstøtte (fratrukket tilbageløb i form af moms og afgifter). Øvrige offentlige
udgifter omfatter udgifter til elevstøtte (fratrukket tilbageløb i form af moms og afgifter) og
taxametertilskud til ny aktivitet. Beregningen forudsætter desuden, at den nye aktivitet vil
være 10. klasseselever, og at en del af den ny aktivitet vil komme fra kommunal 10. klasse,
frie grundskoler og frie fagskoler, hvilket medfører reducerede omkostninger for disse
uddannelser. Videre er der medregnet øgede kommunale bidrag vedrørende efterskoler som
følge af ny aktivitet. Det bemærkes, at en andel af merudgifterne potentielt ville skulle DUT-
forhandles.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger.
Da regneeksemplerne tager udgangspunkt i den gennemsnitlige
elevbetaling på efterskolerne i 2023 vil særligt eksemplerne med en
forøgelse af elevstøtten med ca. 93 pct., 70 pct. og 47 pct. resultere i, at
den statslige elevstøtte vil overstige elevbetalingen for visse efterskoler.
Samtidig vil der være skoler med en elevbetaling højere end
gennemsnitsværdien på 110.000 kr., hvor statsstøtten, selv med en
forøgelse af på ca. 93 pct., ikke vil dække den fulde elevbetaling.
Det bemærkes, at regneeksemplet med en forøgelse af elevstøtten på ca.
93 pct. ikke er foreneligt med nuværende lovgivning, da det følger af § 11,
stk. 5, i lovbekendtgørelse, nr. 1172 af 12. august 2022 om efterskoler og
frie fagskoler, at egenbetalingen mindst skal udgøre halvdelen af det
beløb, der fremkommer ved at fradrage den maksimale statslige elevstøtte
i den af ministeriet fastsatte mindste elevbetaling, jf. stk. 2. For skoleåret
2023/2024 gælder som følge heraf en minimums egenbetaling på 163 kr.
pr. uge (2024-pl).
En væsentlig del af udgifterne skyldes øgede statslige udgifter til elevstøtte
til de elever, der vælger at gå på efterskole efter de gældende regler og
satser. Derudover forventes der øgede offentlige udgifter til, at en ændring
af elevstøtten vil øge aktiviteten på efterskolerne, som er forbundet med
stor usikkerhed.
Der er i regneeksemplerne forudsat, at forhøjelsen for indkomstgrupper
med en husstandsindkomst på under 275.000 kr. øger aktiviteten i 10.
klasse på efterskoler med hhv. ca. 2.000, 1.400, 1.000 eller 500 elever, mens
forhøjelsen for indkomstgrupper med en husstandsindkomst på under
290.000 kr. øger aktiviteten i 10. klasse med hhv. ca. 2.200, 1.500, 1.100 eller
500 elever. Det svarer til, at andelen af elever fra husstande med en årlig
indkomst på under 290.000 kr., som går i 10. klasse på efterskole, vil stige
fra ca. 17 pct. til mellem ca. 23 til 39 pct., afhængigt af størrelsen på
forhøjelsen af elevstøtte.
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm., om virkningen på offentlige finanser og arbejdsudbuddet, hvis egenbetalingen til efterskolerne reducere
Side 4/4
Den forudsatte aktivitetsændring i regneeksemplerne er baseret på
observerede sammenhænge mellem variationen i elevstøtte og andelen
indskrevet på efterskole over indkomstfordelingen på baggrund af
historiske data. Det bemærkes, at de variationer, der ses i det historiske
data, er betydeligt mindre end de ændringer der spørges til. Grundlaget
for at skønne over aktivitetsændringen er derfor yderst begrænset, og
virkningerne af ændringerne er som følge heraf forbundet med betydelig
usikkerhed. Der er ikke observeret ovenfornævnte sammenhæng for 8.-9.
klasses
elever,
hvorfor
regneeksemplerne
ikke
omfatter
aktivitetsændringer for 8.-9. klasse. Man må dog formode, at der vil være
aktivitetsændringer for 8.-9. klasse i tilfælde, hvor elevstøtten forhøjes
betydeligt.
Ændringer i elevstøtten kan endvidere forudsættes at påvirke forældrenes
arbejdsudbud,
idet
en
forhøjelse
af
elevstøtten
til
de
lavere
indkomstgrupper bl.a. indebærer en øget indkomstmålretning, hvilket
bidrager til at reducere det økonomiske incitament til beskæftigelse. En
forhøjelse af elevstøtten på hhv. ca. 23 pct., 47 pct., 70 pct. og 93 pct.
skønnes med betydelig usikkerhed at have en negativ afledt virkning på
den strukturelle offentlige saldo
–
som følge af reduceret strukturel
beskæftigelse blandt forældrene
–
på hhv. ca. 10, 20, 20-30 og 30 mio. kr.,
jf. også tabel 1 & 2.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye