Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2778739_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 31
I brev af 31. oktober 2023 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) stillet mig følgende
spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 31:
Vil ministeren redegøre for, om ministeren kan leve med, at en børneha-
veklasseleder, som ønsker staten Israel udslettet og bakker op om Hamas’
handlinger, kan undervise børn i den danske folkeskole, som det sandsyn-
ligvis er tilfældet i Odense, eller er ministeren enig i, at en lærer, der ud-
trykker sådanne holdninger, burde fratages muligheden for at undervise?
Der henvises til artiklen ”Børnehaveklasseleder krævede
Israel udslettet -
nu vil politikere have hende fyret”, bragt på TV2Fyn.dk den 22. oktober
2023.
Svar:
Indledningsvis vil jeg sige, at vi i Danmark lægger stor vægt på at uddanne
eleverne i folkeskolen til selvstændighed i tanke og tale.
Folkeskolen skal ifølge folkeskolelovens formålsparagraf være præget af
åndsfrihed, ligeværd og demokrati, hvilket betyder, at folkeskolen ikke må
søge at påvirke eleverne i retning af bestemte livsanskuelser eller politiske
opfattelser. Der må med andre ord ikke foregå ensidig hold-ningspåvirk-
ning af eleverne.
Jeg kan ikke tage stilling til den konkrete sag, da det er et ansættelsesretligt
spørgsmål mellem den pågældende børnehaveklasseleder og den kom-
mune, vedkommende er ansat i.
Jeg kan oplyse, at ansatte i folkeskolen udenfor klasserummet ligesom an-
dre offentligt ansatte har en udstrakt ytringsfrihed, der betyder, at de som
udgangspunkt ikke kan afskediges, degraderes eller på anden måde mødes
med negative konsekvenser på jobbet på grund af deres ytringer privat.
10. november 2023
Sagsnr.: 23/21254
BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 31: MFU spm. om ministeren kan leve med, at en børnehaveklasseleder, som ønsker staten Israel udslettet og bakker op om Hamas’ handlinger, kan undervise børn i den danske folkeskole m.v.
Offentligt ansatte er dog underlagt visse begrænsninger i deres ytringsfri-
hed. Man skal gøre det klart, at man udtaler sig på egne vegne og ikke på
myndighedens vegne. Man må ikke bryde sin tavshedspligt. Man må ikke
udtrykke sig i en urimelig grov form eller fremsætte åbenbart urigtige op-
lysninger om væsentlige forhold inden for ens eget arbejdsområde.
Offentligt ansatte må heller ikke komme med freds- og ærekrænkende ud-
talelser. Sådanne udtalelser er strafbare efter bestemmelserne i straffelo-
vens kapitel 27. Det drejer sig bl.a. om videregivelse af oplysninger om en
anden persons rent private forhold eller fremsættelse af injurierende udta-
lelser. Kapitlet indeholder også den såkaldte racismeparagraf, der fremgår
af straffelovens § 266 b.
Offentligt ansatte skal overholde de regler og principper, der gælder for
stillingen og arbejdsopgavernes udførelse. Det forventes også, at den an-
satte både på arbejdet og i fritiden udviser adfærd, der er passende i for-
hold til stillingen. Kravet til offentligt ansattes adfærd, som omtales som
værdighedskravet eller decorumkravet, gælder for alle offentligt ansatte,
men udspringer af tjenestemandslovens § 10, hvoraf det fremgår, at en
tjenestemand samvittighedsfuldt skal overholde de regler, der gælder for
hans stilling og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse
og tillid, som stillingen kræver.
En offentligt ansats udtalelser på sociale medier skal således vurderes i
forhold til reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed og i forhold til vær-
dighedskravet.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2