BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 31: MFU spm. om ministeren kan leve med, at en børnehaveklasseleder, som ønsker staten Israel udslettet og bakker op om Hamas’ handlinger, kan undervise børn i den danske folkeskole m.v.

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: +45 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Svar på alm. del

–

spørgsmål 31

I brev af 31. oktober 2023 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af

udvalget (MFU) Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) stillet mig følgende

spørgsmål:

Alm. del

–

spørgsmål 31:

Vil ministeren redegøre for, om ministeren kan leve med, at en børneha-

veklasseleder, som ønsker staten Israel udslettet og bakker op om Hamas’

handlinger, kan undervise børn i den danske folkeskole, som det sandsyn-

ligvis er tilfældet i Odense, eller er ministeren enig i, at en lærer, der ud-

trykker sådanne holdninger, burde fratages muligheden for at undervise?

Der henvises til artiklen ”Børnehaveklasseleder krævede

Israel udslettet -

nu vil politikere have hende fyret”, bragt på TV2Fyn.dk den 22. oktober

2023.

Svar:

Indledningsvis vil jeg sige, at vi i Danmark lægger stor vægt på at uddanne

eleverne i folkeskolen til selvstændighed i tanke og tale.

Folkeskolen skal ifølge folkeskolelovens formålsparagraf være præget af

åndsfrihed, ligeværd og demokrati, hvilket betyder, at folkeskolen ikke må

søge at påvirke eleverne i retning af bestemte livsanskuelser eller politiske

opfattelser. Der må med andre ord ikke foregå ensidig hold-ningspåvirk-

ning af eleverne.

Jeg kan ikke tage stilling til den konkrete sag, da det er et ansættelsesretligt

spørgsmål mellem den pågældende børnehaveklasseleder og den kom-

mune, vedkommende er ansat i.

Jeg kan oplyse, at ansatte i folkeskolen udenfor klasserummet ligesom an-

dre offentligt ansatte har en udstrakt ytringsfrihed, der betyder, at de som

udgangspunkt ikke kan afskediges, degraderes eller på anden måde mødes

med negative konsekvenser på jobbet på grund af deres ytringer privat.

10. november 2023

Sagsnr.: 23/21254

BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 31: MFU spm. om ministeren kan leve med, at en børnehaveklasseleder, som ønsker staten Israel udslettet og bakker op om Hamas’ handlinger, kan undervise børn i den danske folkeskole m.v.

Offentligt ansatte er dog underlagt visse begrænsninger i deres ytringsfri-

hed. Man skal gøre det klart, at man udtaler sig på egne vegne og ikke på

myndighedens vegne. Man må ikke bryde sin tavshedspligt. Man må ikke

udtrykke sig i en urimelig grov form eller fremsætte åbenbart urigtige op-

lysninger om væsentlige forhold inden for ens eget arbejdsområde.

Offentligt ansatte må heller ikke komme med freds- og ærekrænkende ud-

talelser. Sådanne udtalelser er strafbare efter bestemmelserne i straffelo-

vens kapitel 27. Det drejer sig bl.a. om videregivelse af oplysninger om en

anden persons rent private forhold eller fremsættelse af injurierende udta-

lelser. Kapitlet indeholder også den såkaldte racismeparagraf, der fremgår

af straffelovens § 266 b.

Offentligt ansatte skal overholde de regler og principper, der gælder for

stillingen og arbejdsopgavernes udførelse. Det forventes også, at den an-

satte både på arbejdet og i fritiden udviser adfærd, der er passende i for-

hold til stillingen. Kravet til offentligt ansattes adfærd, som omtales som

værdighedskravet eller decorumkravet, gælder for alle offentligt ansatte,

men udspringer af tjenestemandslovens § 10, hvoraf det fremgår, at en

tjenestemand samvittighedsfuldt skal overholde de regler, der gælder for

hans stilling og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse

og tillid, som stillingen kræver.

En offentligt ansats udtalelser på sociale medier skal således vurderes i

forhold til reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed og i forhold til vær-

dighedskravet.

Med venlig hilsen

Mattias Tesfaye