Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 295
I brev af 13. juni 2024 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 295:
Vil ministeren oplyse, om ministeren med den kommende bekendtgørelse
om minimumsnormeringer har til hensigt at stille strengere krav til private
daginstitutioner end til kommunale institutioner? Hvis ministeren ikke vil
stille strengere krav til de private institutioner, hvordan vil ministeren så
sikre, at måling af minimumsnormeringer sker på en måde, så børn i private
og kommunale institutioner ligestilles, herunder så private daginstitutioner
ikke skal pålægges en større administrativ byrde end kommunale daginsti-
tutioner ved normeringsmåling?
Ministeren bedes i besvarelsen inddrage, hvordan der i den påtænkte må-
lemetode tages højde for, at kommunale institutioner skal leve op til nor-
meringskravet for hele kommunen som gennemsnit, mens private dagin-
stitutioner skal leve op til normeringer på institutionsniveau, samtidig med
at relevante faktorer for måling kan trækkes i kommunens centrale data-
baser, modsat private daginstitutioner, der har mindre administrationsen-
heder og forskellige systemer til opgørelse af løn- og børnedata.
Svar:
Med virkning fra den 1. januar 2024 er kommunale og selvejende daginsti-
tutioner mv. omfattet af krav om minimumsnormering opgjort som et årligt
gennemsnit i kommunen.
Folketinget vedtog i december 2023 lov nr. 1771 af 28. december 2023 om
justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner. Det justerede
lovkrav indebærer bl.a., at privatinstitutioner skal sikre en normering, så der
minimum er én pædagogisk personale pr. tre børn i alderssvarende privat-
institutioner til 0-2-årige børn og én pædagogisk personale pr. seks børn i
alderssvarende privatinstitutioner til 3-årige børn indtil skolestart.
Det forventes, at det justerede krav til normering i privatinstitutioner træ-
der i kraft den 1. januar 2025, og det indebærer, at der ikke er krav om
minimumsnormeringer i privatinstitutioner i 2024.
Børne- og Undervisningsministeriet
27. juni 2024
Sagsnr.: 24/20181