Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2883093_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 290
I brev af 31. maj 2024 har udvalget efter ønske fra Anne Hegelund (EL) og
ikkemedlem af udvalget (MFU) Rosa Lund (EL) stillet mig følgende spørgs-
mål:
Alm. del
–
spørgsmål 290:
Vurderer ministeren, at forskelsbehandling og chikane, som behandles i
ligebehandlingslovgivningen, er omfattet
af ”mobning el. lign.” i
undervisningsmiljøloven, kapitel 1a?
Svar:
Undervisningsmiljølovens kapitel 1 a indeholder bestemmelser om pligt til
tiltag mod problemer med det psykiske undervisningsmiljø. Reglerne i ka-
pitlet gælder for grundskoler og ungdomsuddannelser.
Det følger af kapitel 1 a, at den myndighed, bestyrelse eller person, der har
ansvaret for uddannelsesstedet, skulle fastsætte en antimobbestrategi,
herunder en strategi mod digital mobning.
Antimobbestrategien skal give fælles retningslinjer for arbejdet med mob-
ning ved at beskrive, hvordan uddannelsesstedets ledelse vil forebygge og
håndtere mobning. I strategien vil fx kunne indgå formålet med strategien
og uddannelsesstedets forståelse af centrale begreber som mobning og
digital mobning, herunder afgrænsning i forhold til konflikter. Derudover
kan det være relevant at angive, hvordan mobning forebygges, herunder
hvordan fx elever og forældremyndighedsindehavere inddrages, og hvor-
dan uddannelsesstedets ledelse løbende kan være opmærksomt på at op-
dage mobning. Der kan endvidere indgå oplysninger om indgriben og
genoprettelse i tilfælde af mobning, herunder hvem på uddannelsesstedet,
som er ansvarlig for at viderebringe bekymringer eller klager, og om hvor-
dan elever m.fl. inddrages i processen.
Af forarbejderne til bestemmelsen (L 311 af 4. april 2017, specielle bemærk-
ninger til nr. 2) fremgår bl.a. følgende om den nærmere definition af mob-
ning:
”Mobning
handler ifølge nyere forskning, bl.a. eXbus (Exploring Bullying in
School) fra 2012, om en bestemt adfærd, som udspringer af en utryg kultur
blandt større eller mindre grupper. Mobning forudsætter i den sammenhæng
Børne- og Undervisningsministeriet
19. juni 2024
Sagsnr.: 24/19021
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 290: Spm. om forskelsbehandling og chikane, som behandles i ligebehandlingslovgivningen, er omfattet af mobning el. lign.
mere end blot et offer og en mobber, nemlig tilskuere eller medløbere, som
mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et
eller flere af gruppens medlemmer. Mobning er således et gruppefænomen,
som ikke udelukkende kan hægtes op på enkeltindivider.
Mobning kan være en måde at skabe et fællesskab på, når det ikke lykkes at
samles i fællesskaber om andre emner/aktiviteter. Uanset om mobningen
foregår via digitale medier eller i andre fora, kan mobbeårsagen ikke ude-
lukkende tillægges enkelte individer.
Udstødelseshandlinger i forbindelse med mobning har ofte en systematik,
der f.eks. kan komme til udtryk ved, at det er den/de samme person(er), der
er offer for handlingerne, hvilket kan føre til en stærk følelse af eksklusion og
nedgørelse. Men det kan også hurtigt skifte, hvilke elever der inkluderes i
gruppen, og hvilke der ekskluderes. Mobning kan ramme piger og drenge på
forskellig vis, i forskelligt omfang og med forskellige konsekvenser for de to
køn. Mobning kan være direkte og forfølgende eller indirekte og udeluk-
kende. Mobning kan komme til udtryk ved synlig, direkte forfølgelse, f.eks.
hvis en elev gentagne gange oplever at blive slået, kaldt grimme ting eller
latterliggjort på sociale medier. Mobning kan også komme til udtryk ved den
mere tavse, skjulte udelukkelse, f.eks. hvis klassekammerater går, når eleven
kommer, vender øjne, hvisker, ikke
’
liker
’
opslag på sociale medier osv.
Mobning forudsætter derudover en magtubalance, hvor det er blevet socialt
accepteret, at en eller flere personer er mindre værd end andre.
Med den foreslåede bestemmelse sigtes også til problemer med mobning og
lignende, som er en følge af elevadfærd uden for uddannelsesstedet, fx til
fritidsaktiviteter eller på de sociale medier, men som har en direkte indfly-
delse på det psykiske undervisningsmiljø på uddannelsesstedet for en eller
flere elever.”
Det er vurderingen, at undervisningsmiljøloven omfatter beskyttelse mod
forskelsbehandling og chikane både i forhold til køn, etnicitet, sociale for-
hold, digital mobning mv. I forhold til ligebehandlingsloven, som udeluk-
kende omhandler forskelsbehandling af mænd og kvinder i forhold til an-
sættelsesvilkår, har undervisningsmiljøloven således et bredere anvendel-
sesområde og derfor også et bredere fokus.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye