Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 284
I brev af 30. maj 2024 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 284:
Med finansloven for 2024 er der afsat en pulje til flere hænder i PPR til at
understøtte det pædagogiske personale i det forebyggende arbejde og
skabe øget tilstedeværelse i dagtilbud og grundskolen.
Vil ministeren redegøre for, hvordan midlerne i puljen til PPR bliver ud-
møntet, og hvilke kommuner, der hører under de 10 pct. med det største
behov?
Svar:
Der er afgivet foreløbigt svar d. 11. juni og hermed følger endeligt svar.
Puljen til flere hænder i PPR er en statslig tildelingspulje, hvor midlerne
fordeles uden forudgående ansøgning. Puljen udmøntes til de ti kommu-
ner, som har den højeste indplacering på Indenrigs- og Sundhedsministe-
riets socioøkonomiske indeks for 2024. De tilskudsberettigede kommuner
er Albertslund, Ballerup, Brøndby, Guldborgsund, Herlev, Ishøj, Kalund-
borg, Langeland, Lolland og Slagelse.
Puljemidlerne til disse ti kommuner vil i 2024 og de efterfølgende år forde-
les efter de ti kommuners børnetal (0-17-årige) og vil blive genberegnet i
hvert af årene 2025-2027 på baggrund af de senest tilgængelige børnetal
i de ti kommuner. Det bemærkes, at en tilskudsberettiget kommune kan
frasige sig tilskuddet, hvorefter de frasagte midler vil tilfalde statskassen.
Børne- og Undervisningsministeriet
19. juni 2024
Sagsnr.: 24/19983
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye