Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 273
I brev af 15. maj 2024 har udvalget efter ønske fra Astrid Carøe (SF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 273:
Vil ministeren oplyse, hvad merudgifterne er, hvis lærere og undervisere i
grundskolen
–
og uanset om de har en videregående uddannelse eller ej
–
bliver omfattet af de gældende lofter for deltagerbetaling på AMU-kurser
frem for at betale fuld deltagerbetaling (taxameter tilskud og almindelige
deltagerbetaling)?
Om muligt må det gerne tydeliggøres, hvor mange personer, som vil blive
omfattet af den lavere deltagerbetaling, og hvad den forudsatte
meraktivitet vil være relativt til gældende regler.
Svar:
Siden 2011 har kun ufaglærte og faglærte AMU-kursister kunnet udløse
statsfinansieret taxametertilskud, hvorfor AMU-kursister med uddannelse
over faglært niveau ikke udløser nogen form for statsfinansieret tilskud.
Lærere og undervisere beskæftiget i grundskolen, som har en
videregående uddannelse, skal derfor betale fuld deltagerbetaling, der
svarer til taxametertilskuddene og den almindelige deltagerbetaling.
Lærere og undervisere, der er ufaglærte og faglærte, betaler den
almindelige deltagerbetaling.
584 af kursusdeltagelserne på AMU i 2022 kan knyttes til kursister
beskæftiget i grundskolen (omfatter 0.-10. klasse på folkeskoler,
privatskoler, friskoler samt specialskoler) registreret med undervisning som
arbejdsfunktion,
jf. tabel 1.
Børne- og Undervisningsministeriet
4. juni 2024
Sagsnr.: 24/17273