Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2877932_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 264
I brev af 10. maj 2024 har udvalget efter ønske fra Anne Hegelund (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 264:
Kan ministeren bekræfte at institutionernes grundtilskud (inkl. stx-udkant,
uddannelsestype og regionalt undervisningstilskud til VUC) ikke pris- og
lønreguleres årligt og dermed udhules?
Svar:
Det har i en årrække været Børne- og Undervisningsministeriets praksis, at
grundtilskudsbevillinger til selvejende uddannelsesinstitutioner (med en-
kelte undtagelser) ikke pris- og lønreguleres.
I stedet er midlerne igennem årene blevet anvendt til at finansiere andre
prioriteringer på ministeriets ressortområde, herunder eksempelvis merud-
gifter til udkantstilskud til de gymnasiale uddannelser, styrkelse på ordblin-
deområdet samt medfinansiering af oprettelse af seks nye ASF-klasser. Det
vil sige, at der ikke er realiseret besparelser, men at midlerne er anvendt
andetsteds inden for børne- og undervisningsområdet.
Taxametertilskud til selvejende uddannelsesinstitutioner pris- og lønregu-
leres årligt. Langt størstedelen af institutionernes samlede tilskud bliver så-
ledes PL-opregnet årligt.
Regeringen har også løbende prioriteret midler til et løft af ungdoms- og
voksenuddannelserne, herunder til grundtilskud. Således prioriterede re-
geringen på Finanslovsforslaget for 2024 i alt 60,6 mio. kr. i 2024 til ud-
kantstilskud til almene gymnasier og særtilskud til små erhvervsskoler. Vi-
dere blev der sammen med partierne bag Finansloven for 2024 afsat yder-
ligere 16,5 mio. kr. i 2024-2027 til at videreføre den midlertidige forhøjelse
af udkantstilskuddet til almene gymnasier.
Børne- og Undervisningsministeriet
4. juni 2024
Sagsnr.: 24/16816
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye