Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 263
I brev af 10. maj 2024 har udvalget efter ønske fra Anne Hegelund (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 263:
Vil ministeren fremsende en opgørelse over, hvor stor en andel af de gym-
nasiale undervisningsindtægter (inkl. pædagogikum, GSK, udkantstilskud
m.v.), der rent faktisk anvendes til gymnasial undervisning
–
både opgjort
samlet på institutionstype (Alm, VUC og erhvervsskoler) og for de enkelte
institutioner?
Svar:
I henhold til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
men voksenuddannelse mv. § 37 og lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse § 22 disponerer de statsligt selvejende institutioner frit over
deres samlede statstilskud og kan opspare tilskud til anvendelse i følgende
finansår. Det vurderes derfor ikke retvisende at koble udvalgte takstfast-
satte indtægter, der udgør en del af ét samlet tilskud, som skal disponeres
til institutionens samlede uddannelsesaktiviteter, sammen med enkelte ud-
giftsmæssige formål.
Videre vurderes grundtilskud, herunder også udkantstilskud, til at være in-
stitutionsspecifikke driftstilskud, som ikke direkte kan henføres til under-
visningen. Denne besvarelse er på den baggrund afgrænset til at omfatte
fuldtidsgymnasiale undervisningstaxametertilskud samt undervisningsta-
xameter for Gymnasial supplering (GS). Hertil opgøres skyggeårselevstil-
skud til ASF-klasser samt pædagogikum som øvrige undervisningsrelate-
rede tilskud.
Institutionernes udgifter til undervisningens udførelse på de gymnasiale
uddannelser tager udgangspunkt i institutionernes formålskontering i for-
bindelse med aflæggelse af regnskab i 2022. Det bemærkes, at der kan
forekomme forskelle i konteringspraksis mellem institutionerne, ligesom
det for enkelte institutioner ikke har været muligt at opgøre de specifikke
udgifter til undervisning på de gymnasiale uddannelser. Håndtering heraf
fremgår af anmærkning til tabeller i bilag.
Børne- og Undervisningsministeriet
4. juni 2024
Sagsnr.: 24/16816