Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 252
I brev af den 25. april har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 252:
Vil ministeren redegøre for sine tanker om flymekaniker/flyteknisk uddan-
nelse, herunder i forhold til den geografiske beliggenhed mellem uddan-
nelsessted og tjenestested?
Svar:
Erhvervsuddannelsen til flytekniker har til formål at uddanne elever inden
for reparation af fly og helikoptere. Et særtræk ved uddannelsen i forhold
til andre erhvervsuddannelser er, at den skal orientere sig imod og have
indhold svarende til de gældende EU-forordninger for fly og sikkerhed.
Flyteknikeruddannelsen er en lille erhvervsuddannelse. Tilgangen til grund-
forløbets 2. del på uddannelsen var 48 elever i 2023.
Flyteknikeruddannelsen udbydes i dag kun af Technical Education Copen-
hagen (TEC). Det betyder, at uddannelsens skoledel alene gennemføres på
TEC, mens oplæringen kan gennemføres overalt i landet. Det er ikke kun
flyteknikeruddannelsen, der udbydes ét sted i landet. Det gælder også for
flere andre erhvervsuddannelser som fx elektronikoperatør, finmekaniker
og mejerist.
Der er i dag 29 godkendte læresteder for lærlinge på flymekanikeruddan-
nelsen. Lærestederne fordeler sig over hele landet og kan både være inden
for det civile og det militære område. Eksempelvis er der pt. 17 lærlinge i
lære ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Aalborg, og der er pt. 42
lærlinge i lære ved Scandinavian Airlines System Denmark-Norway-Swe-
den (Kastrup Lufthavn).
I forhold til spørgsmålet om den geografiske beliggenhed mellem uddan-
nelsessted og tjenestested, har lærlinge på flyteknikeruddannelsen mulig-
hed for at bo på TEC’s skolehjem, mens de er på skoleophold, hvis de har
mere end 75 min. transporttid mellem deres bopæl og skolen i København.
En institution har også mulighed for at udlægge undervisning til en anden
institution eller flytte sit udbud til et andet geografisk område. Det kan fx
Børne- og Undervisningsministeriet
22. maj 2024
Sagsnr.: 24/15230