Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2865256_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 247
I brev af 25. april 2024 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 247:
”Vil ministeren redegøre for, hvad klasseloftet er for en 0. klasse med sko-
lestart i august 2024, og kan der dispenseres fra klasseloftet, der gælder
ved skoleårets start?”
Svar:
De nye regler om et sænket klasseloft i børnehaveklassen og 1.-2. klasse
træder i kraft 1. august 2024 og får virkning for nye årgange, der er påbe-
gyndt i børnehaveklassen fra og med skoleåret 2024/25. Det betyder, at
elevtallet i en børnehaveklasse med skolestart i august 2024 ved skoleårets
begyndelse ikke må overstige 26.
Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal.
Særlige tilfælde kan fx være tilfælde, hvor en enkelt eller nogle få tilflyttere
til et skoledistrikt ellers ville betyde, at eksisterende klasser skal deles i to
meget små klasser. For børnehaveklassen og 1.-2. klasse vil det efter de nye
regler med ikrafttræden 1. august 2024 være muligt i særlige tilfælde at
tillade op til 28 elever ved skoleårets begyndelse, mens det for 3.-9. klas-
setrin som i dag vil være muligt at tillade op til 30 elever ved skoleårets
begyndelse.
Børne- og Undervisningsministeriet
13. maj 2024
Sagsnr.: 24/15110
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye