Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2865267_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 246
I brev af 24. april 2024 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 246:
Vil ministeren kommentere henvendelsen fra borgmestre, rådmænd og
lærerformænd i Kbh, Aarhus og Odense om folkeskolens økonomiske si-
tuation, jf. BUU alm. del - bilag 167?
Svar:
Der redegøres i henvendelsen fra borgmestre, rådmænd og lærerfor-
mænd i Københavns, Aarhus og Odense Kommune (BUU alm. del - bilag
167) for en række forhold, som kredsen bag henvendelsen vurderer bi-
drager til at presse folkeskolens rammer og økonomi. Det drejer sig ek-
sempelvis om en stigende andel elever med særlige behov.
Regeringen deler opfattelsen af, at stigningen i elever med særlige behov
er en stor faglig såvel som økonomisk udfordring for skoler og kommu-
ner. Det er blandt andet af den grund, at der med
Aftale om folkeskolens
kvalitetsprogram
–
frihed og fordybelse
af 19. marts 2024 er lagt vægt på
at skabe et mere praktisk og inkluderende læringsmiljø, så vi får en folke-
skole, hvor flere kan lykkes.
På en række punkter kan jeg dog ikke genkende beskrivelsen af aftalen.
Det er eksempelvis ikke korrekt, at alle initiativer finansieres inden for fol-
keskolens eksisterende økonomiske ramme. Med aftalen afsættes 740
mio. kr. årligt efter fuld indfasning til initiativer, der styrker folkeskolen.
Hertil afsættes i alt 540 mio. kr. over en årrække til flere bøger. Der afsæt-
tes også 2.600 mio. kr. over en årrække til investering i bedre faglokaler.
Der er i alle tilfælde tale om nye midler, som tilføres fra centralt hold.
Det er heller ikke sådan, at der skal overføres ressourcer fra skole til fri-
tidstilbud, hvis skoledagen afkortes. Når Aftalen om folkeskolens kvali-
tetsprogram på dette punkt træder i kraft fra skoleåret 2025/2026, vil det
være sådan, at der lokalt kan træffes beslutning om omfordeling mellem
skole og fritidstilbud, hvis det vurderes relevant. Muligheden for at af-
korte skoledagen anvendes allerede i vidt omfang, uden at det er muligt
Børne- og Undervisningsministeriet
13. maj 2024
Sagsnr.: 24/15045
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om ministerens kommentar til borgmestre, rådmænd og lærerformænd i Kbh, Aarhus og Odenses henvendelse vedr. folkeskolens økonomiske situation
at omfordele mellem skole og fritidstilbud, og hvis der lokalt er fundet
gode løsninger uden at omfordele, så kan disse løsninger videreføres.
Med aftalen styrkes folkeskolens almenområde således i de kommende
år. Det omfatter bl.a. præcisering af regler, så støtte kan gives som fælles-
skabsrettede aktiviteter, styrket indsats i dansk og matematik for de mest
udfordrede elever og flere specialpædagogiske kompetencer tættere på
eleverne i almenområdet. Herudover nedsættes en ekspertgruppe, som
skal se på reglerne på inklusions- og specialundervisningsområdet. Sam-
let set skal aftalen bidrage til, at flere elever kan fastholdes på almenom-
rådet.
Der er dertil aftalt tiltag, som skal bidrage til at skabe en skole, som er
mere motiverende for flere elever. Der er blandt andet igangsat en udvik-
ling af nye læreplaner, som skal understøtte bedre sammenhæng mellem
fagenes teoretiske, praktiske og kreative sider. Der indføres flere valgfag i
udskolingen, som giver de ældste elever mulighed for i højere grad at på-
virke deres eget skema og herved fastholde motivationen. Antallet af prø-
ver reduceres for alle elever, og de ældste elever, som trænger til en al-
ternativ afslutning på folkeskolen, kan vælge at komme i juniormester-
lære.
Afslutningsvis vil jeg bemærke, at der ud over økonomien afsat med den
omtalte aftale også er prioriteret ekstra midler til folkeskolen fra centralt
hold over de senere år, som udmøntes til kommunerne. Fra 2023 og frem
er der eksempelvis afsat knap 1 mia. kr. årligt til ansættelse af flere lærere.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye