BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 245: Spm. om provenu- og arbejdsudbudseffekter, hvis minimumsgrænsen for forældrebetaling for dagtilbud bliver hævet henholdsvis sænket med 5, 10, 15, 20 eller 25 procentpoint

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Svar på alm. del

–

spørgsmål 245

I brev af 24. april 2024 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del

–

spørgsmål 245:

Vil ministeren oplyse provenu- og arbejdsudbudseffekter, hvis minimums-

grænsen for forældrebetaling for dagtilbud bliver hævet henholdsvis sæn-

ket med 5 procentpoint, 10 procentpoint, 15 procentpoint, 20 procentpoint

eller 25 procentpoint, herunder så vidt muligt opdelt på forskellige typer af

dagtilbud?

Endeligt svar:

Der spørges dels til provenueffekter vedr. justeringer i minimumsgrænsen

for forældrebetaling for dagtilbud og dels til arbejdsbudseffekter som

følge af samme justeringer.

Provenu ved justeringer i forældrenes egenbetalingsandel for dagtilbud

Jf. dagtilbudslovens § 32 og § 33 skal det kommunale tilskud til forældre

med børn i daginstitutioner udgøre mindst 75 pct. af de budgetterede

bruttodriftsudgifter, mens forældrenes egenbetaling højest må udgøre 25

pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter. Dagtilbudsloven fastsætter

ikke en minimumsgrænse for forældrebetaling.

I tabel 1 fremgår kommunernes samlede provenu uden korrektion for kom-

munernes udgifter til søskende- og fripladstilskud, hvis grænsen for den

maksimale forældrebetaling for dagtilbud bliver hævet henholdsvis sænket

med 5 procentpoint, 10 procentpoint, 15 procentpoint, 20 procentpoint el-

ler 25 procentpoint. Beregningen er foretaget for dagpleje (0-2 årige), dag-

institutioner (0-2 årige) og daginstitutioner (3 år til skolestart). Beregnin-

gerne er baserede på kommunernes årlige indberetning om budgetterede

pladser, takster og tilskud på dagtilbudsområdet. Dertil er beregningerne

lavet ud fra en forudsætning om, at de samlede udgifter til dagtilbud og

øvrige betingelser ikke ændres som følge af justeringer i den maksimale

grænse for forældrebetaling. Dette svarer til den tabel, der indgik i det

midlertidige svar, der blev oversendt den 22. maj 2024.

Børne- og Undervisningsministeriet

14. juni 2024

Sagsnr.: 24/17847

BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 245: Spm. om provenu- og arbejdsudbudseffekter, hvis minimumsgrænsen for forældrebetaling for dagtilbud bliver hævet henholdsvis sænket med 5, 10, 15, 20 eller 25 procentpoint

Tabel 1

Kommunernes udgifter ekskl. korrektion for søskenderabat og fripladstilskud ved justering af den

maksimale grænse for forældrebetaling i dagtilbud

Grænse for foræl-

drebetaling

Mio. kr.

0 pct.

5 pct.

10 pct.

15 pct.

20 pct.

25 pct.

30 pct.

35 pct.

40 pct.

45 pct.

50 pct.

-941,8

-753,4

-565,1

-376,7

-188,4

0,00

188,4

376,7

565,1

753,4

941,8

-3.326,5

-2.661,2

-1.995,9

-1.330,6

-665,3

0,00

665,3

1.330,6

1.995,9

2.661,2

3.326,5

-3.998,2

-3.198,5

-2.398,9

-1.599,3

-799,6

0,00

799.6

1.599,3

2.398,9

3.198,5

3.998,2

Dagpleje 0-2 årige (§21,

stk. 2 og 3)

Daginstitutioner, 0-2 årige (§ Daginstitutioner 3-år til sko-

19, stk.2-4)

lestart (§ 19, stk. 2-4)

Side 2/4

Anm.: Beregningerne tager ikke højde for de enkelte kommuners faktiske niveau for forældrebetaling. Negativt fortegn

indikerer en merudgift mens positivt fortegn indikerer en mindreudgift.

Af tabel 2 fremgår den umiddelbare kommunale merudgift, når der ligele-

des tages højde for kommunernes udgifter til søskenderabat og friplads-

stilskud (nettoforældrebetalingsandelen), som kommunerne er forpligti-

gede til at give jf. dagtilbudslovens § 43. Den økonomiske friplads indebæ-

rer bl.a., at forældre med en samlet indkomst på under 200.301 kr. (2024-

niveau) har fuld økonomisk friplads og således ikke påvirkes at ændringer

i taksten. Tilsvarende indebærer søskenderabatten, at ændringer i taksten

har fuld virkning for det barn i familien med det dyreste pasningstilbud,

mens takstændringen kun har halv virkning for de øvrige børn i familien.

Tabel 2

Umiddelbare kommunale merudgifter inkl. korrektion for søskenderabat og fripladstilskud ved

justering af den maksimale grænse for forældrebetaling i dagtilbud

Grænse for foræl-

drebetaling

Mio. kr.

0 pct.

5 pct.

10 pct.

15 pct.

20 pct.

25 pct.

30 pct.

35 pct.

40 pct.

-744,4

-594,7

-446,5

-297,3

-149,2

0,00

149,2

297,3

446,5

-2.460,0

-1.966,5

-1.475,6

-983,8

-491,9

0,00

491,9

983,8

1.475,6

-2.601,5

-2.080,7

-1.560,1

-1.041,1

-520,5

0,00

520,5

1.041,1

1.560,1

Dagpleje 0-2 årige (§21,

stk. 2 og 3)

Daginstitutioner, 0-2 årige (§ Daginstitutioner 3-år til sko-

19, stk.2-4)

lestart (§ 19, stk. 2-4)

45 pct.

50 pct.

594,7

744,4

1.966,5

2.460,0

2.080,7

2.601,5

Side 3/4

Anm.: Se tabel 1. Skøn for udgifter vedrørende økonomisk fripladstilsskud og søskenderabat er foretaget på en 33,3 pct.

stikprøve af befolkningen.

Nedsættes den maksimale forældrebetalingsandel med 5 pct.-point til 20

pct. skønnes det at være forbundet med en umiddelbar offentlig merudgift

på knap 1,2 mia. kr. Efter tilbageløb og adfærd svarer dette til ca. 930 mio.

kr.,

jf. tabel 3.

Tabel 3

Økonomiske konsekvenser af at nedsætte hhv. forhøje den maksimale forældrebetalingsandel

Umiddelbar

merudgift

Nedsættelse med

5 pct.-point til 20 pct.

10 pct.-point til 15 pct.

15 pct.-point til 10 pct.

20 pct.-point til 5 pct.

25 pct.-point til 0 pct.

Forhøjelse med

5 pct.-point til 30 pct.

10 pct.-point til 35 pct.

15 pct.-point til 40 pct.

20 pct.-point til 45 pct.

25 pct.-point til 50 pct.

-1.160

-2.320

-3.480

-4.640

-5.805

1.160

2.320

3.480

4.640

5.805

Merudgift efter tilba- Merudgift efter til-

geløb

bageløb og adfærd

Mio. kr. (2024-niveau)

895

1.785

2.680

3.575

4.470

Mio. kr. (2024-niveau)

-895

-1.785

-2.680

-3.575

-4.470

-925

-1.850

-2.775

-3.700

-4.625

930

1.855

2.780

3.710

4.640

Arbejdsudbud

i alt

Fuldtidspersoner

-85

-165

-250

-340

-430

Fuldtidspersoner

155

220

290

360

Anm.: Baseret på betalingsoplysninger vedr. børn indskrevet i daginstitutioner i oktober 2020 opregnet til årsniveau

og herefter fremskrevet til 2024-niveau. Derudover er der skalleret til de anførte umiddelbare merudgifter

anført i tabel 2. De anførte merudgifter er afrundet til nærmeste 5 mio. kr., mens arbejdsudbudsvirkningen er

afrundet til nærmeste 5 fuldtidspersoner. Afrunding i tabellen indebærer, at elementerne ikke nødvendigvis

summer til de anførte totaler. For så vidt angår den opgjorte arbejdsudbudsvirkning er beregningerne

foretaget på basis af en stikprøve på 3,3 pct..

Lavere institutionsbetaling indebærer, at det samme forbrug kan oppebæ-

res med en lavere arbejdsindsats. En reduktion i forældrebetalingsandelen

vil således være forbundet med en reduktion i arbejdsudbuddet via ind-

komsteffekten. Indkomstmålretningen af den økonomiske friplads vil der-

udover bidrage en arbejdsudbudsvirkning via ændret økonomisk incita-

ment til at deltage på arbejdsmarkedet (en deltagelseseffekt) samt via æn-

dret økonomisk incitament for de beskæftigede til at yde en ekstra indsats

på arbejdsmarkedet, idet gevinsten af en ekstra arbejdsindsats opgjort ef-

ter skat og modregning i økonomisk friplads vil øges, hvis taksten reduce-

res.

Der vil således være tale om modsatrettede effekter på arbejdsudbuddet

af en nedsættelse af den maksimale forældrebetalingsandel, men samlet

set vurderes en nedsættelse fra 25 til 20 pct. at være forbundet med en

negativ arbejdsudbudsvirkning svarende til 85 fuldtidspersoner. De op-

gjorte arbejdsudbudsvirkninger er forbundet med betydelig usikkerhed.

Nedsættes den maksimale forældrebetalingsandel med 25 pct.-point, så

de berørte pasningstilbud bliver gratis for børnefamilierne at anvende,

skønnes det at være forbundet med en umiddelbart offentlig merudgift på

ca. 5,8 mia. kr., svarende til godt 4,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Det skal bemærkes, at der i opgørelserne er set bort fra ændringer i dag-

institutionsbenyttelsen, idet der ikke vurderes at være et tilstrækkeligt

grundlag for at skønne over denne. Den anførte adfærdsvirkning afspejler

således alene virkningen fra ændret arbejdsudbud.

Side 4/4

Med venlig hilsen

Mattias Tesfaye