Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 243
I brev af 23. april 2024 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 243:
Vil ministeren redegøre for, om der ved afgangsprøverne i 9. klasse gælder
særlige regler for fordrevne fra Ukraine?
Svar:
Elever med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer
fordrevet fra Ukraine, som er indplaceret i en folkeskole, herunder i mod-
tageklasser eller specialklasser, er omfattet af de almindelige regler for af-
læggelse af folkeskolens obligatoriske prøver.
Disse elever vil efter de almindelige regler for folkeskolens afgangseksa-
men
–
ligesom andre elever
–
efter en konkret og individuel vurdering
kunne fritages for at aflægge prøve i ét eller flere fag.
For sent ankomne elever gælder der en særligt fritagelsesgrund, som for-
udsætter
-
-
at eleven skal være ankommet til Danmark efter det fyldte 14. år,
og
at prøveaflæggelse ikke anses for hensigtsmæssigt på grund af
elevens utilstrækkelige danskkundskaber.
Skolerne har på samme vis mulighed for at søge dispensation til at fritage
elever for prøve på 8. klassetrin, hvis eleven er ankommet til Danmark efter
det fyldte 13. år, hvis det vurderes, at prøveaflæggelse ikke anses for hen-
sigtsmæssigt på grund af elevens utilstrækkelig danskkundskaber.
For elever med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til perso-
ner fordrevet fra Ukraine, som går i modtageklasser, der udelukkende be-
står af denne gruppe elever, og elever i særlige grundskoler, er der en ud-
videt adgang til at blive fritaget for undervisning. Fritagelse for undervis-
ning i et fag, dog ikke dansk og matematik, for denne gruppe kan ske med
forældrenes samtykke, hvis det skønnes umuligt at afhjælpe elevens van-
skeligheder gennem supplerende undervisning. Elever, der er fritaget for
undervisning i et fag, går ikke til prøve i faget.
Børne- og Undervisningsministeriet
21. maj 2024
Sagsnr.: 24/14779