Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2865237_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 237
I brev af 18. april 2024 har udvalget efter ønske fra Anne Hegelund (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 237:
Af Børne-
og Undervisningsministeriets nyhed ”Sådan bliver rammerne for
opkvalificeringspuljen på dagtilbudsområdet”, bragt d. 30. juni 2023, frem-
går det, at der medio 2025 skal gennemføres ”en status på puljen, som
giver mulighed for at justere på rammerne for puljen, hvis der viser sig be-
hov for det”. Set i lyset af den dokumenterede pædagogmangel vil mini-
steren da overveje at fremrykke den status, så der hurtigst muligt kan laves
de nødvendige justeringer, hvis det viser sig, at puljen ikke fører til flere
pædagoger?
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at opkvalificeringspuljen er udmøntet til
kommunerne via én tildeling, som omfatter bevillingerne i perioden 2023
til 2025. Der er endnu ikke taget stilling til udmøntningen af bevillingerne
fra perioden 2026 til 2030.
For så vidt angår tildelingsperioden fra 2023-2025 stilles der krav til, at
kommunerne årligt afrapporterer om antal påbegyndte og gennemførte
PAU- og meritpædagogforløb, samt øvrige opkvalificeringsforløb opdelt
på hhv. uformel opkvalificering og formel voksen- og efteruddannelse.
Kommunerne skal derudover indsende regnskab om forbrug minimum
hvert andet år. Kommunerne kan indsende regnskab årligt, såfremt de øn-
sker årlig udbetaling af midler, da udbetalingerne af midlerne fra puljen
forudsætter,
at
kommunerne
indsender
regnskab
om
forbrug.
Børne- og Undervisningsministeriet
13. maj 2024
Sagsnr.: 24/14367
Fristen i de enkelte år for kommunernes indsendelse af statusredegørelse
og regnskab er 31. oktober, og fristen for de første afrapporteringer og
regnskaber er 31. oktober 2024. Børne- og Undervisningsministeriet vil
derfor tidligst modtage de første afrapporteringer og regnskaber fra kom-
munerne den 31. oktober 2024. Det indsamlede data vil indledningsvist
skulle bearbejdes, ligesom der kan være behov for efterfølgende opfølg-
ning med kommunerne, inden relevante analyser vil kunne igangsættes.
BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 236: Spm. om ministeren vil følge op på, hvorvidt opkvalificeringspuljen rent faktisk fører til uddannelse af flere pædagogiske assistenter og pædagoger – og i så fald hvordan
Side 2
Kommunerne har kunnet igangsætte opkvalificeringsforløb med midlerne
fra opkvalificeringspuljen fra 1. august 2023 og frem. Det er forskelligt fra
kommune til kommune, hvor hurtigt de har kunnet planlægge og igang-
sætte opkvalificeringsaktiviteterne. Midlerne er udmøntet med tilsagns-
hjemmel, hvilket betyder, at midlerne kan benyttes i flere år ud over det
pågældende finansår. Der er dermed fleksibilitet til, at kommunerne kan
igangsætte endnu flere forløb i 2024 og 2025, hvis de har haft vanskeligt
ved at nå at igangsætte opkvalificeringsforløb for alle midler i 2023
De årlige afrapporteringer og regnskaber vil derfor alene give foreløbige
indikationer på, i hvilken grad kommunerne med midler fra opkvalifice-
ringspuljen uddanner pædagogiske assistenter og pædagoger. Herudover
er der også et hensyn til, at kommunerne får den nødvendige tid til at
igangsætte opkvalificeringsforløbene, inden der tages stilling til, om der er
behov for at justere rammerne for udmøntningen af puljen fra 2026 og
frem.
Det er på den baggrund min vurdering, at den kommende status mest hen-
sigtsmæssigt og i tråd med den besluttede udmøntningsmodel fortsat skal
gennemføres senest medio 2025.
Jeg vil frem mod den kommende status på opkvalificeringspuljen i øvrigt
bede mine embedsmænd om løbende at være i dialog med KL med henblik
på at få deres foreløbige perspektiver omkring anvendelsen af midlerne.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye