Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 218
I brev af 25. marts 2024 har udvalget efter ønske fra
Anne Hegelund
(EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 218:
Kan ministeren bekræfte, jf. P1 Morgen den 20. marts 2024, at hvis man ”vil
det hele” – f.eks. kompensere SFO’erne fuldt ud for øget åbningstid, bevare
de tovoksen-ordninger, man har finansieret med konvertering af under-
støttende undervisning osv. - så koster det 1 mia. kr.? Som det fremgår af
artiklen ”Skoleaftalen vækker bekymring: ”Vi kommer ikke til at kunne løse
inklusionsopgaven bedre”, skolemonitor.dk, den 19. marts 2024, Vedlagt:
Skoleaftale vækker bekymring: »Vi kommer ikke til at kunne løse inklusi-
onsopgaven bedre« - skolemonitor.dk mangler der med andre ord 1 mia.
kr. i finansieringen af folkeskoleaftalen. Vil ministeren uddybe beregnings-
forudsætningerne og antagelserne bag estimatet?
Svar:
Med
Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram
er der besluttet en række ini-
tiativer, som skal styrke folkeskolen, herunder initiativer som understøtter
bedre inklusion. Samtidig er der afsat 740 mio. kr. årligt varigt fra centralt
hold til indsatser der styrker folkeskolen.
I aftalen er der lagt vægt på at øge de lokale frihedsgrader, så prioriterin-
gen sker lokalt på baggrund af de lokale behov. Med oprettelsen af skolens
timebank vil der være 2.730 mio. kr. årligt til lokal prioritering, mens der i
dag er bundet ressourcer til understøttende undervisning svarende til
2.495 mio. kr. årligt. Dermed bliver der flere midler til lokal prioritering som
følge af aftalen. Med skolens timebank vil det være en lokal beslutning, om
ressourcerne fx skal prioriteres til at fastholde de lange skoledage, flere
voksne i undervisningen, kompetenceudvikling, materialer eller indsatser i
fritidstilbud, herunder til øget åbningstid som følge af afkortning af under-
visningstiden.
Hvis man i stedet for oprettelsen af timebanken, havde besluttet fra centralt
hold at afkorte undervisningstiden for alle skoler fuldt ud svarende til al
understøttende undervisning, ville kommunerne samlet set skulle kompen-
seres med 510 mio. kr. årligt som følge af øgede åbningstider i fritidstilbud.
Hvis man samtidigt havde besluttet at fastholde alle eksisterende ressour-
cer fra den centrale afkortning af den understøttende undervisning (265
mio. kr. årligt) og øremærke særskilte ressourcer til materialer og kompe-
Børne- og Undervisningsministeriet
17. april 2024
Sagsnr.: 24/11673