Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2846069_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 210
I brev af 15. marts 2024 har udvalget efter ønske fra Astrid Carøe (SF), Anne
Hegelund (EL) og Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) stillet mig følgende
spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 210:
Ministeren bedes redegøre for, hvor mange penge der kan spares i kom-
munerne ved at droppe kommunernes indberetningspligt til dagtilbud-
sportalen, så der ikke skal bruges administrative ressourcer på at validere
personaledata på institutionsniveau?
Svar:
Regeringen og KL har med økonomiaftalen for 2024 indgået aftale om et
flerårigt samarbejdsprogram. Samarbejdet skal gå på to ben. For det første
skal et politisk partnerskab om den borgernære velfærd skabe en platform,
hvor kommunerne kan bidrage med ideer til og perspektiver på udviklin-
gen af den borgernære velfærd. For det andet skal et flerårigt samarbejds-
program understøtte kommunernes arbejde med at reducere udgifterne til
administrative opgaver.
I den forbindelse har KL bl.a. foreslået en forenkling af kommunernes ind-
beretningspligt til dagtilbudsportalen. Særligt valideringen af personale-
data på institutionsniveau medfører ifølge KL unødig administration i kom-
munerne.
Regeringen er som en del af frisættelsesdagsordenen optaget af at finde
løsninger, som kan understøtte, at kommunerne nedbringer deres udgifter
til administration. Regeringen ønsker derfor at forenkle kommunernes ind-
beretningspligt, så kommunerne fremover ikke vil skulle bruge administra-
tive ressourcer på at validere personaledata på institutionsniveau, som ikke
understøtter et lovkrav.
Det konkrete besparelsespotentiale lokalt i kommunerne vil skulle udbores
nærmere og vurderes i dialog med KL.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Børne- og Undervisningsministeriet
4. april 2024
Sagsnr.: 24/09521