Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2785947_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 21
I brev af 25. oktober 2023 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl
(DD) stillet børne- og undervisningsministeren og uddannelses- og
forskningsministeren følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 21:
Udvalget udbeder sig ministrenes besvarelse af følgende spørgsmål:
Vil ministeren kommentere BUU alm. del
bilag 15 i relation til debat-
ten om pædagogmangel?
Svar:
BUU alm. del - bilag 15 omhandler en henvendelse fra en pædagog, der
har søgt flere pædagogstillinger og fået afslag, og som derfor har valgt at
skifte karriere. Vedkommende opfordrer blandt andet til, at arbejdsgivere
i højere grad ansætter nyuddannede.
Indledningsvist bemærkes, at det er op til arbejdsgiver at træffe beslut-
ning om konkrete ansættelser ud fra den lokale rekrutteringssituation
Mange steder i den offentlige velfærd er der udfordringer med at skaffe
tilstrækkeligt med uddannede medarbejdere, og på det pædagogiske om-
råde forventes der en forværret rekrutteringssituation frem mod 2035 set
i forhold til 2021. Det er derfor ærgerligt, hvis nyuddannede ikke oplever
en god overgang fra uddannelse til arbejdsmarkedet.
Regeringen er meget optaget af, at forbedre rekrutterings- og fastholdel-
sessituationen i den offentlige velfærd. Regeringen er derfor i gang med
at forhandle med arbejdsmarkedets parter om udmøntningen af en eks-
traordinær ramme til løn- og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd på 3
mia. kr. Regeringen har fremlagt syv målsætninger for rammens udmønt-
ning, herunder en målsætning om, at lønmidlerne skal bidrage til at un-
derstøtte trygge rammer for de mindste børn og de sårbare borgere.
Regeringen er også optaget af at styrke pædagoguddannelsen. Regeringen
har sammen med partierne bag aftalen om rammerne for en reform af
23. november 2023
Sagsnr.: 23/20675
BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om ministeren vil kommentere BUU alm. del – bilag 15 i relation til debatten om pædagogmangel
universitetsuddannelserne i Danmark besluttet fra 2025 at prioritere 200
mio. kr. stigende til 300 mio. kr. i 2030 til de professionsrettede vel-
færdsuddannelser på det videregående område, herunder til arbejdet med
en ny og styrket pædagoguddannelse.
Regeringen vil som en del af en samlet reform af de professions- og er-
hvervsrettede uddannelser se på, hvordan pædagoguddannelsen bedst
kan styrkes.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye og Christina Egelund
2