Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2847377_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 206
I brev af 12. marts 2024 har udvalget efter ønske fra Anni Matthiesen (V)
og Frederik Vad (S) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 206:
Vil ministeren redegøre for, hvad udsigterne er til, at elever i grundskolen
gennemfører en obligatorisk test for ordblindhed, f.eks. i 3. klasse?
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Styrelsen for Under-
visning og Kvalitet (STUK), som svarer følgende:
Ordblindetesten
er udviklet og afprøvet til at være en individuel diagnostisk
test og ikke en klassescreening. En obligatorisk ordblindetest af alle elever
stemmer derfor ikke overens med formålet med den nationale ordblinde-
test
Ordblindetesten.
At tilbyde alle elever i grundskolen en obligatorisk ordblindetest vurderes
desuden unødvendigt, da der er mange test-, screenings- og evaluerings-
redskaber, der udgør et solidt grundlag for at opdage elever, som har læ-
sevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, og som derfor skal tilbydes
en ordblindetest jf. folkeskolelovens § 3 b. stk. 3.
Følgende test og screeninger, som afdækker elevernes sproglige færdig-
heder eller læsefærdigheder, er obligatorisk for alle elever:
Sprogvurdering i børnehaveklassen
(fra skoleåret 2024/2025)
Læsescreening for læsevanskeligheder
i 1. klasse (fra skoleåret
2025/2026)
Folkeskolens Nationale Overgangstest i læsning i 2., 3., 4., 6. og 8.
klasse
(som i 2026/2027 erstattes af Folkeskolens Nationale Fær-
dighedstest i læsning).
Foruden ovenstående, så skal elever med tegn på specifikke læsevanske-
ligheder tilbydes risikotest for ordblindhed senest i 1. klasse, jf. folkeskole-
lovens §3 b. Egmont Fonden og Center for Læseforskning arbejder på et
projekt, der skal udvikle risikotest for ordblindhed, så den også kan tages i
2. klasse.
Børne- og Undervisningsministeriet
8. april 2024
Sagsnr.: 24/09092
BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om hvad udsigterne er til, at elever i grundskolen gennemfører en obligatorisk test for ordblindhed, f.eks. i 3. klasse
2847377_0002.png
Fra 3. klasse skal elever med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblind-
hed, tilbydes
Ordblindetesten.
Forældre har desuden retskrav på, at deres
barn tilbydes en ordblindetest én gang i deres skoleforløb fra og med 4.
klasse, hvis de ikke allerede er testet.
Derudover supplerer mange skoler med forlagsudviklede testmaterialer, li-
gesom, at den enkelte lærer løbende evaluerer eleverne i undervisningen.
Specifikt for
Ordblindetesten
så viser tal fra BUVM, at tæt på hver femte
elev, der forlod folkeskolens 9. klasse efter skoleåret 2022/23 var blevet
testet med
Ordblindetesten
i løbet af deres skolegang. I alt var 13 pct. af
samme årgang testet ordblinde med
Ordblindetesten
1
.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
1
https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2023/sep/230929-cirka-en-ud-af-otte-af-ele-
verne-i-folkeskolens-9--klasse-er-ordblinde