Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2780120_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 20
I brev af 24. oktober 2023 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl
(DD) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 20:
Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage for at
sikre, at der bliver reageret og handlet på overgrebssager i skolerne? Vil
ministeren samtidig redegøre for, om en skole ikke har pligt til at anmelde
et overgreb? Der henvises til artiklen ”Ny overgrebssag i Birkerød –
lærer
politianmeldt for uønskede berøringer og krænkende adfærd” bragt på
www.tv2.dk den 24. oktober 2024.
Svar:
Jeg kan ikke gå ind i de konkrete sager fra artiklen, der henvises til. Men
jeg vil gerne understrege, at det er vigtigt, at alle børn har en god og tryg
hverdag i skolen med voksne, som vil dem det bedste. Ethvert overgreb
på et barn, herunder i skolen, er fuldkommen uacceptabelt.
Først og fremmest skal overgreb i skolen forebygges. Derfor skal myndig-
heder, skoler, fritids- og klubtilbud inden for Børne- og Undervisningsmi-
nisteriets område indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger
personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kon-
takt med børn under 15 år samt personer, der som led i udførelsen af deres
opgaver færdes fast blandt børn under 15 år, og som derved har mulighed
for at få direkte kontakt med børnene.
Derudover skal skolen selvfølgelig reagere korrekt, hvis der er mistanke
om overgreb mod en elev, og her gælder en skærpet underretningspligt.
Reglerne om skærpet underretningspligt fremgår af lov om social service
(serviceloven). Til brug for besvarelsen har jeg derfor anmodet om bidrag
fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet, som har ressortansvaret for ser-
viceloven. Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan oplyse følgende:
14. november 2023
Sagsnr.: 23/20346
BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at der bliver reageret og handlet på overgrebssager i skolerne m.v.
”Det følger af serviceloven § 153, stk. 1,
at personer, der udøver offentlig
tjeneste eller offentligt hverv, har en skærpet underretningspligt, ved at de
har pligt til at underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten
eller hvervet får kendskab til eller grund til bl.a. at antage, at eller at et barn
eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.
Skolelærere og skoleledere er omfattet af denne skærpede underretnings-
pligt. Underretningspligten er personlig. I nogle kommuner har forvalt-
ningen fastsat procedurer, der medfører, at en underretning skal gå gen-
nem skolens eller institutionens ledelse, således at lederen på skolen, insti-
tutionen m.v. er den, der kontakter og underretter de sociale myndigheder.
I tilfældet af, at lederen vælger ikke at underrette kommunen, skal man
som fagperson dog være opmærksom på, at det ikke fritager en for et an-
svar. Underretningspligten må således ikke tilsidesættes.
I sager, hvor der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb, og hvor det
er relevant at inddrage enten politi eller sundhedsvæsen, er kommunen
forpligtet til at benytte et børnehus til brug for den videre udredning af
sagen. I børnehusene samles de relevante myndigheder, med det formål at
sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats af høj kvalitet over for
det enkelte barn og den enkelte unge.”
Til brug for besvarelsen har jeg også indhentet bidrag fra Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet, idet styrelsen varetager ministeriets tilsyn på
grundskoleområde. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan oplyse føl-
gende:
”Da den omtalte artikel omhandler formodede overgreb på en privat-
skole, men samtidig henviser til en formodet overgrebssag på en folke-
skole, behandler besvarelsen både forholdene for folkeskoler og fri- og
privatskoler.
Folkeskolen er et kommunalt ansvar, jf. folkeskolelovens § 2. Ved mis-
tanke om overgreb på en folkeskole gælder en skærpet underretningspligt
for fagpersoner, offentligt ansatte samt personer, der udfører et offentligt
hverv, jf. § 153 i lov om social service. Denne pligt er personlig og mang-
lende overholdelse er strafbelagt. Det er kommunernes ansvar at sikre, at
folkeskolernes praksis understøtter overholdelse af lovgivningen, herun-
der underretningspligten. Ankestyrelsen fører tilsyn med, om kommuner
overholder reglerne for offentlige myndigheder.
Den skærpede underretningspligt til de sociale myndigheder gælder også
for ansatte på fri- og privatskoler. Styrelsen påser i sit tilsyn med fri- og
privatskolers efterlevelse af frihed og folkestyre-kravet, at skolerne under-
støtter, at personalet lever op til den skærpede underretningspligt. Styrel-
sen fører således ikke et direkte tilsyn med, om den personlige pligt over-
holdes. Det kan videre oplyses, at der i 2023 er fremsat lovforslag (L 28)
2
BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at der bliver reageret og handlet på overgrebssager i skolerne m.v.
om at strafbelægge manglende overholdelse af den skærpede underret-
ningspligt for ansatte på fri- og privatskoler, som i dag gælder for de of-
fentligt ansatte, herunder på folkeskoleområdet.
Styrelsen har udarbejdet en vejledning om underretningspligten til ansatte
på fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler og afholder løbende
webinarer samt yder vejledning til fri-
og privatskoler om emnet.”
Som det fremgår af bidraget fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet,
har jeg i indeværende samling fremsat lovforslag nr. L 28 om forslag til lov
om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og for-
skellige andre love (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte
børn og unge m.v.).
Lovforslaget indeholder bl.a. forslag om at strafbelægge manglende over-
holdelse af den skærpede underretningspligt for ansatte på frie grundsko-
ler, efterskoler og frie fagskoler, ligesom det i dag gælder for de offentligt
ansatte, herunder på folkeskoleområdet. Det forventes, at bestemmelsen
vil blive udmøntet i en ny bekendtgørelse med virkning fra 1. januar 2024.
Udmøntningen af bekendtgørelsen forventes at betyde, at hvis ansatte ved
frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler fra den 1. januar 2024 tilside-
sætter den skærpede underretningspligt i medfør af barnets lovs § 133, stk.
3, som samme dato erstatter servicelovens § 153, stk. 1, vil de efter om-
stændighederne kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
efter straffelovens §§ 156 eller 157.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
3