Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2772735_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 2
I brev af 4. oktober 2023 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 2:
”Vil ministeren i forlængelse af Danske Gymnasiers foretræde for Børne-
og Undervisningsudvalget den 28. september 2023, jf. BUU alm. del
bi-
lag 163 og 182 (internt dokument, folketingsåret 2022-23, 2. samling),
kommentere på Danske Gymnasiers forslag til harmonisering af taxame-
tersystemet, herunder om det er en gangbar model for justering af taxa-
metersystemet? Vil ministeren endvidere oversende beregninger på kon-
sekvenserne ved at gennemføre forslaget?”
Svar:
Der har i en længere periode været fokus på taxametersystemet til ung-
domsuddannelserne, herunder mulige justeringer og omlægninger af dette.
Jeg hilser i den forbindelse Danske Gymnasiers forslag til harmonisering
af taxametersystemet til de gymnasiale uddannelser velkommen.
Som det fremgår af regeringsgrundlaget, ønsker regeringen at se på de
økonomiske styringsmodeller, der er på de forskellige ungdomsuddannel-
ser med henblik på at skabe mere lige vilkår mellem f.eks. de almene gym-
nasier og erhvervsskolerne. I den forbindelse vil jeg eksempelvis gerne se
på forskelle i konkrete takstniveauer mellem de forskellige gymnasiale ud-
dannelser samt de økonomiske vilkår for institutioner i yderområder på
tværs af almene gymnasier og erhvervsskoler.
Jeg vil medtage forslaget fra Danske Gymnasier i det videre arbejde med
en justering af tilskuds- og taxametersystemet. Initiativerne i forslaget vil
skulle udbores nærmere for at beregne de økonomisk konsekvenser, her-
under antagelser om takststørrelser samt konsekvenser for og sammen-
hæng til det øvrige taxameter- og tilskudssystem. Jeg har derfor ikke på det
foreliggende grundlag mulighed for at imødekomme udvalgets ønske om
at oversende beregninger på forslagets økonomi.
31. oktober 2023
Sagsnr.: 23/16718
BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om Danske Gymnasiers foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget den 28. september 2023 m.v.
Det er væsentligt at understrege, at ændringer af de økonomiske styrings-
modeller har store konsekvenser for uddannelsesinstitutionernes øko-
nomi, og det er derfor afgørende, at mulige tiltag bliver belyst grundigt,
før der foretages justeringer af tilskuds- og taxametersystemet.
Det er desuden vigtigt, at der i forbindelse med arbejdet med konkrete
justeringer af taxametersystemet tænkes på helheden, dvs. hvordan de en-
kelte tiltag spiller sammen i en samlet model, og om der f.eks. er uhen-
sigtsmæssige fordelingsmæssige konsekvenser ved enkelte tiltag. Der er
desuden behov for at kigge på tværs af ungdomsuddannelserne med hen-
blik på at reducere eventuelle ulige økonomiske vilkår.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2