BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29.02.24 om, at der på en fjerdedel af stuerne i landets daginstitutioner kun er én uddannet pædagog

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR – DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget

BUU alm. del samrådsspørgsmål D

Børne- og Undervisningsudvalget

7 min.

29. februar 2024 kl. 10.15-11.15 i lokale S-092

BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29.02.24 om, at der på en fjerdedel af stuerne i landets daginstitutioner kun er én uddannet pædagog

Disposition

Indledning

Undersøgelsens resultater

Rekrutteringsudfordringer

Investeringer i dagtilbudsområdet

Uddannelsesstillinger og opkvalificering af det pædagogiske

personale

1. Indledning

•

Lotte Rod har kaldt mig i samråd om uddannelsesniveauet

blandt pædagogisk personale i daginstitutioner. I

samrådsspørgsmålet henvises der til en artikel om resultater fra

BUPL’s medlemsundersøgelse fra november 2023. Jeg vil

derfor indledningsvist sætte et par ord på denne undersøgelse.

•

BUPLs undersøgelse viser, at der på en fjerdedel af stuerne i

landets daginstitutioner kun er én uddannet pædagog, og der

bliver spurgt til min holdning til det.

•

Der bliver også spurgt, om regeringen vil indføre lovkrav om

pædagogandel. Og om regeringen vil sikre uddannelsesstillinger

i alle landets daginstitutioner, så pædagogmedhjælpere kan

uddanne sig til pædagoger, mens de arbejder i institutionen.

Side

•

Jeg vil sige tak for spørgsmålene og for muligheden for at

drøfte undersøgelsens resultater.

•

For uddannede pædagoger er et vigtigt element, når vi taler om

kvalitet i dagtilbud. Det har kvalitetsundersøgelsen på 0-2 års

området, som vi offentliggjorde i juni 2023 også tidligere

indikeret.

2. Undersøgelsens resultater

•

I undersøgelsen svarer 24 pct. af de adspurgte pædagoger, at de

er den eneste faste pædagog med en pædagoguddannelse på

deres stue.

•

72 pct. af de adspurgte pædagoger svarer, at der er flere faste

pædagoger på stuen, mens 4 pct. svarer, at der kun er

pædagoger fast på stuen.

•

Der er ifølge undersøgelsen betydelig forskel på tværs af

kommunerne. I nogle kommuner er andelen af pædagoger uden

faste pædagogkolleger på stuen på over 40 pct., mens den i

andre kommuner er under 10 pct.

•

Undersøgelsen siger ikke noget om, hvorvidt der er sket en

udvikling over tid.

Side

•

Og det er vigtigt at sige, at pædagogerne kun svarer på antallet

af faste pædagogkollegaer. Så der kan være flere pædagoger

tilknyttet stuerne i form af fx vikarer og pædagogiske ledere.

3. Rekrutteringsudfordringer og investeringer i

dagtilbudsområdet

•

Det er ift. lovgivning først og fremmest kommunernes ansvar

at sikre, at det pædagogiske personale har de kompetencer, der

er nødvendige for at efterleve de krav, som Folketinget har

fastsat i dagtilbudsloven. Der er dog ikke noget lovkrav om

pædagogandel i dagtilbudsloven.

•

I dag har kommunerne flere steder lokalt meget store

udfordringer med rekruttering af pædagoger i dagtilbud.

•

Det er bl.a. derfor et lovkrav om pædagogandel i dagtilbud

heller ikke være hensigtsmæssigt.

•

Her skal man også tænke på, at pædagogerne varetager andre

vigtige funktioner i velfærdssamfundet, fx i fritidstilbuddene,

folkeskolen eller specialtilbud. Det gør ikke rekrutteringen

nemmere.

Side

•

Men der er brug for pædagogerne og deres faglighed for at

styrke kvaliteten i dagtilbud. Det er jeg helt enig i.

4. Investeringer i dagtilbudsområdet

•

I regeringen er vi derfor optaget af, at flere får lyst til at

uddanne sig til og arbejde som pædagog. Det gælder både

mænd og kvinder. Jeg vil godt understrege, at jeg mener faktisk,

der er brug for flere mænd på det her område.

•

Der er mange faktorer, der er vigtige for at understøtte at

pædagogfaget bliver mere attraktivt.

•

I regeringen ser vi både på et greb, der handler om løn, et greb

der handler om uddannelse, og et greb der handler om at få

opkvalificeret mere pædagogisk personale, der allerede er ansat i

dagtilbuddene. Alle tre greb er vigtige.

•

Regeringen har ift. løn indgået en historisk aftale med

arbejdsmarkedets parter, som prioriterer et lønløft til en lang

række offentligt ansatte. Der er afsat ca. 1,6 mia. kr. i 2026 og

frem til at forbedre rekrutterings- og fastholdelsessituationen på

børneområdet og til socialpædagoger. Ifølge pædagogernes

fagforening, BUPL, vil det kunne give en pædagog omkring

Side

1.800 kr. mere i lønningsposen, udover hvad der derudover

aftales i overenskomsterne.

•

Som del af en samlet reform af de professions- og

erhvervsrettede uddannelser vil regeringen også se på, hvordan

pædagoguddannelsen kan styrkes. Det hører til under min

kollega uddannelses- og forskningsministeren, som jeg ved er

under forberedelse.

•

Sammen med partierne bag aftalen om en reform af

universitetsuddannelserne har vi afsat et betragteligt beløb

stigende til 300 mio. kr. fra 2030 og frem til de

professionsrettede uddannelser på velfærdsområdet, herunder

til en ny pædagoguddannelse.

•

Endelig muliggør vi med opkvalificeringspuljen, at flere

pædagogisk ansatte i dagtilbud – både ufaglærte og de

pædagogisk uddannede – kan få yderligere efter- og

videreuddannelse.

•

Der er afsat ca. 200 mio. kr. årligt fra 2024-2030 til

opkvalificeringspuljen.

•

Opkvalificeringspuljen kan bl.a. anvendes til, at flere erfarne

pædagogmedhjælpere kan få mulighed for at uddanne sig til

Side

pædagogisk assistent eller pædagog, mens de fortsat arbejder i

dagtilbuddene.

•

Midlerne kan derudover anvendes til, at flere uddannede

pædagoger kan blive specialiseret i relevante pædagogiske

temaer. Altså oven på deres almindelige pædagoguddannelse.

Det, forventer jeg, kan være med til fastholde flere i faget.

•

Jeg vil også fremhæve, at vi med loven om

minimumsnormeringer sikrer en massiv investering i

dagtilbudsområdet.

•

Fra 2024 og frem tilføres området ca. 1,6 mia. kr. årligt til mere

pædagogisk personale i daginstitutionerne.

•

De seneste tal viser da også, at kommunerne er godt i gang med

at ansætte mere personale.

•

Det samlede antal fuldtidsomregnet pædagogisk personale i

daginstitutioner et steget med ca. 6.500 i perioden fra 2019 til

2022. Det svarer til en stigning i pædagogisk personale på 13

pct. fra 2019 til 2022, mens antallet af fuldtidsomregnet børn i

samme periode er steget med ca. 3 pct. (i kommunale og

selvejende daginstitutioner).

Side

•

Det er rigtig vigtigt, for uddannelse gør det ikke alene. Det er

også nødvendigt med flere kolleger at sparre med og deles om

opgaverne med.

•

Flere hænder har været første skridt. Og andet skridt er nu

naturligt flere uddannede hænder.

5. Uddannelsesstillinger og opkvalificering af pædagogisk

personale

•

Jeg bliver også spurgt til, om regeringen vil sikre

uddannelsesstillinger i alle landets daginstitutioner, så

medhjælpere kan uddanne sig til pædagoger, mens de arbejder i

institutionen.

•

I samrådsspørgsmålet er det formuleret som

”Uddannelsesstillinger” og her forstår jeg uddannelsesstillinger

som stillinger, hvor pædagogisk personale uden en

pædagoguddannelse får mulighed for at læse til meritpædagog,

mens de fortsat er ansat i et dagtilbud – og får løn for den tid,

medarbejderen er på uddannelse.

•

Som jeg forstår det, er der ikke på nuværende tidspunkt

hjemmel i overenskomsterne på det pædagogiske område til at

Side

oprette uddannelsesstillinger. Dette vil skulle aftales mellem

arbejdsmarkeds parter.

•

Men jeg er rigtig stor tilhænger af meritpædagoguddannelsen og

meritpædagoguddannelsen som sporskifte, fordi de giver

mulighed for, at pædagogmedhjælperne kan uddanne sig,

samtidig med at de arbejder i et dagtilbud og får erfaring med

praksis.

•

Opkvalificeringspuljen, som jeg tidligere har nævnt, kan netop

anvendes til at give de ansatte medhjælpere løn, mens de

uddanner sig til meritpædagog, da der nu er indgået en god

aftale mellem KL og pædagogmedhjælpernes fagforening, FOA

herom. Det vil jeg godt give lige præcis de to organisationer ros

for. For det er et ansvar, som det er godt, at de har påtaget sig.

•

Kvalitet i dagtilbuddene handler om mange forskellige ting –

hvor både normeringer, uddannelse og ledelse er vigtige

elementer. Derfor er jeg enig i, at vi skal gøre en indsats for at

fastholde og uddanne flere pædagoger.

•

Jeg er med på, at andelen af pædagoger er faldet, men antallet er

steget som følge af den pædagogiske saltvandsindsprøjtning, der

fulgte med loven om minimumsnormeringer. Og det er trods

alt det vigtigste.

Side

•

Tak for ordet.

Side