Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2838729_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 183
I brev af 23. februar 2024 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 183:
Hvilke initiativer ministeren vil tage på baggrund af Egmont rapporten
2023 vedr. matematikvanskeligheder for børn i grundskolen, herunder
også i forhold til talblindhed?
Svar:
Jeg er bekendt med Egmont Rapporten fra 2023 om matematikvanske-
ligheder, da jeg har afholdt møde med Egmont Fonden og to af de elever
med matematikvanskeligheder, der indgik i rapporten.
I aftalen om Ordblindepakke V fremgår det, at Børne- og Undervisnings-
ministeriet i foråret 2024 vil invitere til et seminar om resultaterne af det
hidtidige arbejde med talblindhed og matematikvanskeligheder med del-
tagelse af bl.a. matematikvejledere, videnspersoner mv.
Ministeriet er i gang med at forberede seminaret, som skal være med til at
gøre os klogere på matematikvanskeligheder, herunder talblindhed, og
hvor vi kan drøfte, hvordan vi bedst hjælper de elever, som har udfordrin-
ger i matematikfaget. Ministeriet har ikke berammet den endelige dato for
seminaret endnu, men seminaret afholdes forventeligt i maj.
Jeg henviser desuden til mit svar på S 596.
Børne- og Undervisningsministeriet
15. marts 2024
Sagsnr.: 24/06737
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye