Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 181
I brev af 23. februar 2024 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 181:
Med henvisning til, at Køge Kommune har bedt Børne- og
Undervisningsministeriet om hjælp til at få undersøgt sagerne på Borup
Skole nærmere, jf. artiklen ”Køge Kommune har bedt om hjælp til at
undersøge sager om krænkelser mellem børn”, Berlingske.dk, den
14.
februar 2024, vil ministeren oplyse på hvilke måder, ministeriet vil yde Køge
Kommune hjælp?
Svar:
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har oplyst følgende:
”Børne-
og Undervisningsministeriet modtog d. 14. februar 2024 brev fra
Byrådet i Køge Kommune med anmodning om hjælp til at vurdere kom-
munens håndtering af sagen, herunder om kommunen har overholdt lov-
givningen og inddraget de myndigheder, som er relevante i denne type
sager. I forbindelse hermed har STUK været i kontakt med kommunen og
givet generel vejledning om pædagogiske tiltag og forpligtelser inden for
lovens rammer.
STUK har den 20. februar 2024 holdt møde med Køge Kommune, hvor mu-
lighederne for at bistå Køge Kommune med generel vejledning i forhold til
at håndtere og stabilisere situationen på Borup Skole blev drøftet. På mø-
det deltog også Ankestyrelsen.
I forlængelse af mødet har STUK d. 28. februar 2024 sendt brev til børne-
og uddannelsesforvaltningen i Køge Kommune, som bl.a. skitserer de til-
bud om generel vejledning, som vedrører ministeriets ressort. STUK har til-
budt kommunen at koordinere mellem relevante myndigheder, herunder
på Social-, Bolig- og Ældreministeriets område.
STUK har lagt op til, at børne- og uddannelsesforvaltningen i Køge Kom-
mune kontakter styrelsen, når de har haft lejlighed til at vurdere deres be-
hov i forhold til en eventuel fremadrettet generel vejledning.”
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Børne- og Undervisningsministeriet
21. marts 2024
Sagsnr.: 24/06565