Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 141
I brev af 1. februar 2024 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 141:
Vil ministeren kommentere BUU alm. del
– bilag 93 om STUK’s udmel-
ding om brugen af online undervisningstilbud, og de konsekvenser det har
for børn og unge, som ikke trives i det normale skolesystem?
Svar:
I det tilsendte materiale fra Anni Pilgaard Christiansen fra Den Frie Digi-
tale Skole (bilag 93) bliver der spurgt ind til, hvorfor kommunerne ikke må
fortsætte at benytte sig af private online tilbud, jf. STUK’s skrivelse til
kommunerne af den 24. november 2023.
Undervisningstilbud, der udelukkende er onlinebaserede, kan i dag kun
benyttes af forældre, der vælger at hjemmeundervise deres børn, eller som
supplement til undervisningen i elevernes fritid. Folkeskoleloven giver
ikke mulighed for, at undervisning i folkeskolen, herunder specialunder-
visning og sygeundervisning, overlades til private virksomheders online
undervisning hverken med eller uden betaling. Baggrunden herfor er
blandt andet, at folkeskolens undervisning efter loven skal varetages af
undervisende personale, der er underlagt skolens leders ansvar og instruk-
tionsbeføjelser inden for de mål og rammer, der er fastlagt af kommunal-
bestyrelsen.
Undervisningstilbud hos private virksomheder, der udelukkende er onli-
nebaseret, kan heller ikke godkendes som fri- og privatskole eller opnå
tilskud efter fri- og privatskoleloven.
Fsva. elever med bekymrende fravær (skolevægring) gælder, at kommuner
og skoler har pligt til at sikre, at alle elever modtager et undervisningstil-
bud, som svarer til deres behov. I tilfælde, hvor en online-skole tilbydes
som eneste undervisningstilbud for eleven, betyder det, at kommuner og
skoler ikke har levet op til deres forpligtelser. Disse forpligtelser omfatter
21. februar 2024
Sagsnr.: 24/03792