Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2821016_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.stukuvm.dk
CVR-nr.: 29634750
Svar på alm. del – spørgsmål 68
I brev af 6. december 2023 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl
(DD) på vegne af udvalget, stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 68:
Vil ministeren oplyse, hvordan det sikres, at elever får den samme
erhvervsuddannelse og samme muligheder uanset virksomhedens
størrelse? Der henvises til BUU alm. del – bilag 53.
Svar:
Det følger af erhvervsuddannelsesloven, at en erhvervsuddannelse skal
imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle
kvalifikationer. Heraf følger, at når man tager en erhvervsuddannelse,
uddanner man sig til en branche og ikke til én konkret virksomhed.
Samtidig er den enkelte virksomhed en helt essentiel del af den enkelte
elev eller lærlings uddannelsesforløb. Der skal være et tæt samspil mellem
det eleven eller lærlingen skal lære på erhvervsskolen og det,
vedkommende skal lære i oplæringsvirksomheden.
Det følger af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, at
erhvervsskolens tilrettelæggelse af skoleundervisningen alene må ske ud
fra fagligt og pædagogisk hensyntagen til eleven eller lærlingens læring.
Skoleundervisningen skal som følge heraf være tilgængelig for alle elever
uanset oplæringsvirksomhed. Skolen kan dog lave lokale tilpasninger af
en uddannelse, hvis det er er økonomisk og pædagogisk hensigtsmæssigt
og under forudsætning af, at det faglige niveau og indhold i uddannelsen
fastholdes. Erhvervsskolen skal aftale en sådan lokal tilpasning i
samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg og konkrete
oplæringsvirksomheder. Lokale uddannelsesudvalg består af
repræsentanter fra hhv. arbejdsgiver- og arbejdstagersiden fra den
pågældende uddannelses jobområde - typisk vil det være repræsentanter
fra det lokale erhvervsliv, der har viden om lokale behov i
virksomhederne.
14. december 2023
Sagsnr.: 23/26742
BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om lastvognsmekanikeruddannelsen og skolens samarbejde med visse oplæringsvirksomheder m.v.
Hver enkelt skole skal udarbejde en lokal undervisningsplan, som er en
beskrivelse af, hvordan og med hvilke mål, skolen afvikler
undervisningen på den pågældende uddannelse, herunder om der er lavet
lokale tilpasninger. Elever skal gøres bekendt med undervisningsplanen,
og den skal ligge offentligt tilgængeligt på erhvervsskolens hjemmeside.
En lokal undervisningsplan skal fx indeholde beskrivelse af eventuel
lokal tilpasning.
Det følger af reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, at
erhvervsskoler kan oprette hold, som helt eller delvist består af elever fra
samme oplæringsvirksomhed, så længe alle elever på holdet har lige
adgang til læringsaktiviteter. Det er dog samtidig erhvervsskolens ansvar
at sikre, at undervisningen lever op til de kompetencemål, som fremgår
af den konkrete uddannelsesbekendtgørelse, og som alle elever på et
hold eksamineres i, uanset hvilken oplæringsvirksomhed, de er ansat i. Fx
er der 24 kompetencemål som en ordinær erhvervsuddannelseselev på
lastvognsmekanikeruddannelsen – uanset skole og oplæringssted – skal
opnå.
Det er bestyrelserne på erhvervsskolerne, der har det overordnede ansvar
for at sikre uddannelser af høj faglig kvalitet, som gør det muligt for alle
elever og lærlinge at blive så dygtige som muligt, samtidig med, at
institutionsdriften er økonomisk bæredygtig. Styrelsen for Undervisning
Kvalitet (STUK) fører hvert år risikobaseret kvalitetstilsyn med alle
udbydere af erhvervsuddannelser med henblik på opfølgning på
kvaliteten i uddannelserne og på institutionerne. Derudover skal en
række faglige udvalg følge op på, om uddannelserne lever op til de
forventede kvalitetskrav i uddannelsen. Hver af de 101
erhvervsuddannelser er styret af et fagligt udvalg, som er sammensat af
repræsentanter fra hhv. arbejdsgiver- og arbejdstagersiden. De faglige
udvalg har bl.a. til opgave at bestemme uddannelsernes varighed,
kompetencemål og struktur samt godkende virksomheder som
oplæringssteder. Der henvises endvidere svar på BUU alm. del –
spørgsmål 67 og 69.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2