Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 111
I brev af 22. december 2023 har udvalget efter ønske fra Astrid Carøe (SF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 111:
Vil ministeren, på baggrund af de nye tal fra Danmarks Statistik for nor-
meringer på forældrebestyrelsesniveau, oplyse, hvilke meromkostninger
der vil være forbundet med at indføre minimumsnormeringer på forældre-
bestyrelsesniveau? Hvad er ministerens holdning til det nye opgørelsesni-
veau for normeringer, som Danmarks Statistik for første gang har udgivet
i år, og mener ministeren, at det er godt med større gennemsigtighed på
dagtilbudsområdet, som opgørelsen på forældrebestyrelsesniveau er med
til at skabe? Der henvises til publikationen ”Flere voksne pr. barn i børne-
haverne”, dst.dk, den 17. november 2023.
Svar:
Den omtalte publikation udarbejdet af Danmarks Statistik vedrører nor-
meringer i daginstitutioner på kommunalt niveau og forældrebestyrelses-
niveau.
Danmarks Statistik opgør årligt normeringen i kommunale og selvejende
daginstitutioner på kommuneniveau. På baggrund af data fra Danmarks
Statistik om børn og personale i kommunale og selvejende daginstitutioner
beregner Styrelsen for It og Læring (STIL) de såkaldt omregnede norme-
ringer, som ligeledes opgøres på kommuneniveau.
Med de omregnede normeringer tages der højde for to af de tre korrekti-
oner, som fastsat i bekendtgørelse om opgørelse af normeringer i dagin-
stitutioner. Nærmere bestemt korrigeres for en lederandel på 85 pct. i ste-
det for 100 pct., og at børn, der rykkes op i børnehave, før de er fyldt tre
år, skal sikres en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre
børn frem til den 1. i måneden, efter de er fyldt tre år. Der er i de omreg-
nede normeringer ikke taget højde for den tredje korrektion; fraregning af
personale ansat for de statslige puljemidler til sociale normeringer. Dette
19. januar 2024
Sagsnr.: 23/29283