Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del – spørgsmål 98
I brev af 19. december 2023 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl
(DD) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 98:
Hvad er ministerens holdning til at indføre en regelændring, så alle
erhvervsskoler forpligtes til at oplyse overfor lærepladser i forbindelse
med indgåelse af lærepladsaftaler, om en elev er godkendt til SPS?
Svar:
Regeringen har med
Forberedt på fremtiden III
præsenteret et forslag om
at
udvikle et digitalt uddannelsesoverblik på Lærepladsen.dk for alle
erhvervsuddannelser. Det skal understøtte bedre samarbejde mellem
skoler og oplæringsvirksomheder om elevens faglige fremgang, og
hvorvidt eleven har et støttebehov. Der oplyses ikke om omfanget eller
hvilket støttebehov, der er, samt baggrunden for støttebehovet, fx
funktionsnedsættelsens karakter. Videregivelse af oplysning om en
konkret
funktionsnedsættelses karakter indebærer, at der videregives
helbredsoplysninger, som tilhører en særlig kategori af personoplysninger
i GDPR. Oplysningen om, hvorvidt eleven har støttebehov, er desuden
først tilgængelig for det pågældende lærested, når uddannelsesaftalen er
indgået. Uddannelsesoverblikket skal understøtte sammenhæng i elevens
uddannelsesforløb ved at samle, ensrette og formidle oplysninger ét sted,
hvor både oplæringsvirksomheder, skoler og eleven kan følge med.
16. januar 2024
Sagsnr.: 23/28587
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye